Det er heldigvis sjældent vi i klinikken møder hunde eller katte, som er bidt af hugorme, men af og til dukker de op.

 
Jeg kan huske da jeg som 10-årig var på ferie med mine forældre på Nordsjælland. En aften blev en pige bidt af en hugorm under megen dramatik. Hun blev kørt på skadestuen, fik serum, og så skete der heldigvis ikke yderligere. Men det har gjort et stort indtryk på mig. Noget i stil med søndag eftermiddags western på 1. række i Skjern Bio (1965), hvor helten blev bidt af en klapperslange, og efterfølgende blev brændt med en glødende dolk og fik giften suget ud af sine kammerater. Eller hvad med Kiplings fortælling om det lille desmerdyr Rikki Tikki Tavi, som sloges med en Brilleslange (Cobra) for at redde sin familie.

Megen drama og mystik knytter sig i hvert fald til Hugormen, den eneste rigtige giftslange, vi har på vore breddegrader, hvor farlige dyr heldigvis er en sjældenhed.

Bid fra hugormen hvad enten der er tale om mennesker eller dyr, som bliver bidt er en ganske alvorlig sag.

Hugormen har to gifttænder, som når den hugger med åbent gab bliver rettet fremad og trænger dybt ind i vævet hos den, som bliver bidt. Giften er en nervegift, som lammer og derved dræber byttet. Hvor farligt et hugormebid er afhænger dels af den indsprøjtede giftmængde og dels af offerets størrelse samt hvor på offeret biddet findes. Hugormebid hører mest hjemme i de varme forårs-, sommer- og sensommermåneder.

Hvis et menneske eller et dyr bides af en hugorm er det vigtigt, at man hurtigt kommer til læge/dyrlæge, og lad os nu holde os til dyrene. Patienten skal holdes absolut i ro, især skal den angrebne legemsdel holdes i ro. Biddene vil hyppigst findes i ansigt eller på forbenene. Giften som ved biddet er anbragt dybt i vævet giver en meget kraftig lokalreaktion med hævelse, vædskeansamling og kredsløbsforstyrrelse, der kan endog gå koldbrand i vævet omkring bidsteddet.

Der findes ikke serum til anvendelse hos hund og kat, og serumbehandling ved hugormebid er ikke ufarlig. Man vil i stedet indlægge patienten til observation af bidsteddet. Der gives antibiotika for at undgå infektion i biddet (slangebid er altid inficerede, og bakterierne er meget genstridige at behandle), vanddrivende medicin for at mindske hævelsen, og binyrebarkhormon for at mindske betændelsesreaktionen i forbindelse med biddet. Hvis der går koldbrand i bidsåret med omgivelser, vil denne sårbehandling naturligvis kræve særlig pleje.

Det vil være yderst sjældent at opleve, at hunde eller katte dør efter hugormebid, men det kan ske, så man skal altid være forsigtig, og søge dyrlæge omgående.

Kristian Pedersen
Aalborg Dyrehospital