Hudbetændelse hos hunde.

Hudbetændelse er den mest almindelige hudlidelse hos hunde. Stort set hver eneste dag i klinikken ser dyrlæger hunde, som har hudbetændelse. Desværre er det ikke altid lige nemt at behandle hunde med hudbetændelse, da hundene ofte har andre samtidige hudlidelser, der kræver en større udredning.

Stafylokokker

Huden og pelsen danner hos den normale hund en beskyttende barriere mod alt udefra kommende. Selve hudoverfladen består af døde forhornede hudceller, sekret fra sved og talgkirtler og endvidere findes en række harmløse bakterier. Der er normalt en hårfin balance i hudens økosystem, men enhver ændring i hudoverfladen, uanset om den kommer inde- eller udefra, vil kunne give mulighed for, at sygdomsfremkaldende bakterier slår sig ned og giver hudbetændelse. Den bakterie, der hyppigst forårsager hudbetændelse, er en stafylokok (Staphylococcus intermedius), som ellers normalt især holder til i næse- og mundhulen samt ved endetarmsåbningen. Sandsynligvis overføres den til huden, når hunde slikker, men kun når huden er forandret, vil bakterien slå sig ned i huden og hårsækkene og udløse en betændelsesreaktion. Hudbetændelse og dermed stafylokokker kan således ikke smitte til andre hunde eller for den sags skyld mennesker, men er hundens helt eget problem.

Hudforandringerne

Hudbetændelse kan se meget forskellig ud fra hund til hund, afhængigt af, hvor på kroppen den findes, om det er en langhåret eller korthåret hunderace, om betændelsen er overfladisk eller mere dybtgående i huden og ikke mindst afhængigt af hvor længe hunden har haft problemet. Det er nemlig langt fra altid, at hunden præsenteres med helt akutte forandringer. Hvis hunden ikke har gener, dvs. ikke klør, slikker eller gnaver, så kan forandringer udvikle sig ret dramatisk under pelsen, førend ejeren opdager det.

Bumser, små røde knopper, sårskorper, røde plamager med lidt skæl omkring, skydeskiveforandringer (sort ring omgivet af en rød ring og lidt skæl), bylder også kaldet furunkulose, væskende sår eller små områder med pelstab, der giver hunden et mølædt udseende, er de varianter hudbetændelsen kan præstere. I de kroniske tilfælde kan større hudområder være forandret, og huden kan være kraftigt fortykket, blandet rød og sortfarvet med sårskorper og eventuelt varm og fugtig. Nogle hunde har foruden hudforandringerne kløe, mens andre som nævnt tilsyneladende er upåvirkede.

Hudbetændelsen er oftest et sekundært problem

Ligeså forskelligt hudbetændelse kan præsentere sig, ligeså forskellige kan årsagerne til hudbetændelse være. Ændres hudoverfladen som nævnt enten inde- eller udefra, vil stafylokokkerne kunne etablere sig. I princippet betyder det, at de fleste andre hudlidelser, vil kunne ledsages af hudbetændelse. Førhen troede vi, at hudbetændelse var en selvstændig lidelse, men i dag peger adskillige undersøgelser på, at stafylokokkerne stort set altid er et sekundært problem. Dyrlægens opgave er derfor ikke alene at finde en egnet behandling af hudbetændelsen, men også i hvert enkelt tilfælde at lede efter en mulig underliggende sygdom, som måske kræver mere omfattende diagnostik og behandling.

Behandling af hudbetændelse

Antibiotika anvendes til behandling af hudbetændelse. Der findes forskellige typer af antibiotika, der har en veldokumenteret effekt mod stafylokokker. Mange af midlerne er kostbare, og da behandlingen normalt bør vare mindst 3 uger ved helt overfladiske former af hudbetændelse og 8-12 uger ved mere dybtgående former som furunkulose i poterne, kan det nemt blive noget af en udskrivning, specielt hvis der er tale om en lidt større hund. Det er vigtigt, at hunden får sin antibiose indtil 1 uge efter heling, så selvom huden synes pæn, må behandlingen ikke afkortes. Foruden antibiotika anvendes medicinske shampoer indeholdende klorhexidin, benzoyl-peroxid eller ethyllaktat. Shampoerne er med til at "dræbe" bakterierne, fjerne talg og døde hudceller og er klart med til at afkorte behovet for antibiotika. Typisk anvendes de en gang ugentlig.

Hvis behandlingen ikke virker eller hudbetændelsen kommer igen, skal jagten på andre underliggende lidelser skærpes. Her kan dyrlægen få brug for at lave forskellige undersøgelser, som hudbiopsier, blodprøver, allergitest, hudskrab m.m.

Årsager til tilbagevendende hudbetændelse:

Den hyppigste årsag til tilbagevendende hudbetændelse er uden tvivl den allergiske hudlidelse astmaeksem også kaldet atopi. Andre mulige årsager er allergi eller intolerance over for foder, loppeallergi, forskellige parasitter som hårsækmider, skabmider og rovmider, sebore, hormonelle lidelser som f.eks. for lavt stofskifte, mangelfuld pelspleje og mangelfuld ernæring, herunder specielt mangel på umættede fedtsyrer. Hos visse hunderacer er anatomiske defekter, som uhensigtsmæssige dybe hudfolder (et resultat af overtypning) et stort problem. Varmen og fugtigheden i folderne disponerer for en kronisk hudbetændelse og gærsvampeinfektion og kun kirurgi løser problemet effektivt.

Hvis en underliggende lidelse ikke kan findes, kan det blive nødvendigt, at hunden livslangt sættes på antibiotika og vask med medicinske shampoer eller alternativt forsøgsvis behandles med en slags stafylokovaccine.

Konklusion

Hudbetændelse er uhyre almindelig, men der er helt sikkert måder, hvorpå vi alle markant kan være med til at begrænse problemet hos vores hunde. Som hundeejer kan man konkret sørge for en god pels og hudpleje på sin hund samt sikre den en korrekt ernæring med et foder af dokumenteret høj kvalitet.

Hvis hunden får diagnosticeret en underliggende arvelig betinget hudlidelse f.eks. atopi som årsag til sin hudbetændelse, bør opdrætteren informeres, så opdrætteren (måske i samråd med sin dyrlæge) får mulighed for at ændre på det fremtidige avlsmateriale. Desværre er langt fra alle opdrættere lydhøre over for den slags henvendelser. Det er imidlertid på tide, at også opdrætterne får øjnene op for omfanget af sygdomsproblemer blandt de forskellige hunderacer og ikke kun udvælger kommende avlsdyr på grundlag af deres eksteriør bedømt på udstillinger, eventuelle brugsegenskaber og evt. HD status. Det er ikke nok at se godt ud, hvis livskvaliteten generelt er kraftigt forringet pga. en mere eller mindre permanent invaliderende sygdom!

I øjeblikket er der en mindre sygdomsregistrering i gang blandt nogle af landets dyrlæger. Forhåbentlig bliver dette register med tiden så omfattende, at vi klart kan se, hvordan hudlidelser og andre sygdomme fordeler sig blandt de enkelte hunderacer. Fremtidige hvalpekøbere skulle dermed få et fantastisk godt grundlag at vælge hund på. Konsekvensen af et sygdomsregister ville bl.a. kunne blive, at antallet af hunde med atopi blev mindsket og i bedste fald at lidelsen blev udryddet. Det er nemlig helt sikkert de færreste mennesker, der har lyst til at købe en hund, der kommer fra linier med allergi, hvis de vel og mærke er vidende om det! Med hensyn til de anatomiske defekter, vil efterspørgslen på hunderacerne nok også falde og forhåbentlig vil det føre til, at de menneskeskabte racestandarder ændres, så hundene slipper for hudfolderne og de deraf følgende problemer. Der er altså klart flere oplagte tiltag, der kan reducere antallet af patienter med hudbetændelse, hvis vi virkelig ønsker det!

 Søren Nordberg, Trollesminde Dyreklinik