Hos stadig flere hunde ses problemer med allergisk betingede hudlidelser, som groft kan opdeles i 3 typer: Indåndingsallergi (atopi), fødemiddelallergi og kontaktallergi. I daglig tale er det de to førstnævnte man oftest tænker på.

På grund af hundenes beskyttende pelslag er kontaktallergi meget sjældent forekommende, da det allergifremkaldende stof skal i direkte kontakt med huden. Ved kontaktallergi vil kunne ses rødme i huden evt med udvikling af væskende eksem og kløe på et lokaliseret hudområde. Reaktionen vil derfor oftest kunne ses over for medikamenter til påsmøring, shampoos og andre pelsplejeprodukter. En ofte set form for kontaktallergi kan ses på snudepartiet over for palstfoder- og drikkeskåle (især gule og røde farver). Problemet løses nemt ved at skifte fra plastskåle til skåle i rustfrit stål.

Indåndingsallergi vil være kendetegnet ved kløe især på poter, ansigt, ned ad benene, i armhuler og lysker og tilbagevendende øregangseksem. Symptomerne vil oftest starte omkring 1½ års alderen, for derefter gradvist at forværres. Øregangseksemet vil i de fleste tilfælde være knyttet til ørelappernes inderside samt den yderste del af øregangen, og der ses et forhøjet antal gærsvampe i ørerne, som kan være medvirkende til en forværring af symptomerne. Tilstanden er arveligt betinget, så avl med syge dyr eller forældre til syge dyr må absolut frarådes. Under danske forhold vil det oftest være delkomponenter af husstøv, som hundene reagerer på (forskellige typer husstøvmider, skæl fra mennesker, skimmelsvampe), men også tobaksrøg kan virker allergifremkaldende. Man kan ved en allergitest i langt de fleste tilfælde finde frem til de allergifremkaldende stoffer, så en vaccine til behandling kan fremstilles. Ellers kan behandlingen bestå i forskllige former for kløedæmpende medicin.

Fødemiddelallergi er voldsomt kløende, og symptomerne kan svare til de for indåndingsallergi nævnte, men der er en tendens til at se voldsommere symptomer ved fødemiddelallergi. Symptomerne kan starte nårsomhelst i hundens liv, og der er ikke mistanke om arvelighed. Diagnosen kan stilles ved en testfodring gennem 5-6 uger, hvor hunden fodres med en hjemmelavet diæt sammensat af ganske få fødemidler, som hunden ikke får til daglig. At skifte fra eet færdigfoder til et andet er ikke tilstrækkeligt, da der ofte er samme proteinkilder (eks. Kylling) eller konserveringsmidler. Hvis kløen mindskes skiftes tilbage til det normale foder, og ved en forværring er diagnosen hjemme. Derefter findes frem til et foder hunden kan tåle. Der er ikke tale om proteinforgiftning - denne tilstand findes slet ikke.

Hvis hunden har problemer med kløe, tilbagevendende øregangseksem eller lignende så snak med dyrlægen for at få tilrettelagt et undersøgelses program med henblik på at løse problemer og give hunden en bedre tilværelse.

Kristian Pedersen
Aalborg Dyrehospital