banner_proto.jpg (15502 bytes)

FUGLENS PASNING OG PLEJE.

- Ingen fugl er skabt til at leve alene !

BUR/VOLIERE:

Bur:

Størrelse: Kan aldrig blive stort nok. Min. 1,5-2 vingefang bredt og 3-4 vingebredder langt.

Form : aflangt – fugle flyver frem og tilbage – ikke op og ned. Det er forkasteligt at have fugle i mindre bure, som er højere end de er lange.

Materiale: Pas på nye bure jvf. "New Cage Disease". Ny tråd/forkromede bure indeholder ofte tungmetaller i små mængder, som kan gøre fuglene syge. Tungmetalforgiftninger optræder ofte som "the silent killer".

Et godt råd er altid at vaske nye bure/ny tråd – helst i let surt vand.

Pinde: Helst naturpinde. Giver beskæftigesmuligheder og fodgymnastik. Altid kotrollere bageste tå(tæer) – irritationer opstår altid først her. Anvend grene fra frugttræer.

Anvend aldrig rillede plastikpinde eller pinde med sandpapir. Begge dele skader den fine hud på fødderne.

Trimning af negle må ske på anden måde.

Bundlag: Papir. Er nemt at rengøre, og det er nemt at kontrollere klattens udseende. Ofte ses de første tegn på sygdom i klatten.

Moderne avispapir er ok – der er ingen fare ved moderne tryksværte.

Anvend aldrig sandpapir – igen - det giver fodskader.

Fejlagtigt mener mange, at vore almindelige burfugle har behov for sand/småsten for at fordøje deres foder. Det er kun fugle, som spiser hele frø med skaller, der har et decideret behov.

Fugle, der knækker skallerne af - som vore stuefugle – har ikke et decideret behov. Tværtimod er sand ofte årsag til mave-tarmforstyrrelser. Vil du give sten, så giv evt. kalkskaller i en lille beholder for sig selv. Ikke kalk med trækul – men ren kalk. Trækul binder de sunde B-vitaminer og "trækker dem ud med klatten".

Legetøj ? Aldrig spejle(fuglene forstyrres mentalt) eller legetøj der indeholder tungmetaller.

Generelt er det godt at stimulere fuglene med sundt legetøj som klatretove, gynger, stativer etc..

Foderbeholder: Placeres så fuglen ikke kan klatte i skålen. Placeres på bund når fuglen er syg.

Grundig daglig rengøring.

Vandbeholder: Vand er den vigtigste forureningskilde - spec. fordi mange ejere kommer vitaminer/mineraler i vand. De rent ud sagt stopfodrer de farlige mikroorganismer, som altid hurtigt dannes i vand.

"Vandrørene" med et knæk på er meget svære at holde rene – specielt i varme perioder.

Vand skal skiftes dagligt og beholder rengøres(f.eks. Virkon-S).

Burets placering: Placeres et roligt sted. Et sted uden "hurtige armbevægelser".

De fleste fugle skal have 12 timers lys og 12 timers mørke. Ingen papegøjer bør stå "over øjenhøjde" – de vil så dominere deres ejere.

Voliere

Ny tråd kan være farlig jf. det beskrevne under bure.

Hygiejnenen er ofte meget ringe, uanset hvad ejer siger.

Bundlag: Savsmuld kan stimulere vækst af clostridium- og colibakterier.

Vær opmærksom på at evt. parasitproblemer overlever i jord o.lign..

Vær opmærksom på at fugle ikke må bide i kalkvægge, malede ting, ledninger etc..

Undgå at "blande" fugle.

F.eks. er australske fugle ofte asymptomatiske bærere af chlamydiose(papegøjesyge) -

sydamerikanerne er derimod meget følsomme for klinisk sygdom.

Risiko for ydre skader jf. angst for rovfugle og katte.

Vand er ofte forurenet.

Vilde fugle risiko: Overvej tagdække. Parasitter(spec. blodmider og orm), bakterier og virus – spec.

polyomavirus og herpesvirus.

80% af alle fugleproblemer skyldes dårlig pasning og dårligt miljø!

Knud. Steensborg - dyrlæge

Abild Dyreklinik