
Debat: Forbud mod visse hunderacer?
| Debat oplæg Skal visse hunderacer forbydes? -af Dyrlæge Jens Ruhnau |
|
| Allerede
i 1991 blev de første hunderacer forbudt i Danmark. Det drejede sig om racerne Tosa og
Pit bull terrier, der blev forbudt fordi de i mange tilfælde har en aggressiv adfærd. Nu overvejer man i Justitsministeriet at forbyde flere potentielt aggressive racer. Det drejer sig om bl.a. Mastino Napoletano, Fila Brasileiro, Amerikansk Staffordshire terrier og Dogo Argentino. Et generelt forbud vil dog komme til at ramme de ejere af de pågældende racer, som har opdraget deres hunde så godt at de ikke udgør en risiko for andre mennesker. Sådanne ejere vil nok kunne findes indenfor alle de fire nævnte racer. Samtidig vil man indenfor mange andre racer kunne finde eksempler på hunde der er ikke er opdraget i overensstemmelse med de behov deres temperament kræver. Disse hunde kan også være aggressive. Mange mennesker vil mene at en Schæferhund eller en Rottweiler er farlige. Og der findes da også indenfor disse racer hunde der er potentielt farlige, primært på grund af manglende opdragelse. Et problem med forbudet er, at det kan være nærmest umuligt, at påvise at en hund tilhører en forbudt race, hvis ejeren påstår noget andet. Dels fordi nogle racer ligner hinanden meget, men også fordi der findes så mange blandingshunde. Det har så været foreslået, at man skulle have en slags kørekort altså en godkendelse til at holde visse racer. En sådan godkendelse kunne så inddrages, hvis hunden udviste aggressiv adfærd. Der er dog stadig ikke besluttet yderligere forbud, så indtil videre vil min anbefaling ved nyanskaffelse af hund være, at tage kontakt til sin dyrlæge for råd og vejledning i valget af den rette hund. Til glæde for både hund og ejer. Jens Ruhnau. |
Indlæg til debatten fra Marie marieunold@hotmail.com Forbydelse af bestemte hunderacer. Jeg synes det er meget problematisk, når man begynder at tale om at forbyde bestemte racer, fordi man kategoriserer dem som værende farlige hunde. Alle hunde kan blive til farlige hunde, det afhænger af hvor god man som hundeejer, er til at aflæse sin hunds adfærd, og få hjælp til ændringen af denne, hvis dette er nødvendigt. De racer som der er skrevet om som farlige
hunde, kan ikke generaliseres som værende farlige hunde, derfor er debatten om at forbyde
disse racer lidt absurd i mine øjne. Hvorimod ideen om et hundekørekort, er noget som vi
alle kunne have glæde af, også os som har haft hunde i mange år! ------------------------
o ---------------------- Indlæg til debatten fra Benedikte benedikte_jakobsen@hotmail.com Forbud mod visse hunderacer vil ikke hjælpe,
forbyder man nogle racer, vil det herefter være andre racer, som kommer i søgelys. |