![]() |
Læs spørgsmål og svar Fisk, Krybdyr og Padder
| Spørgsmål: Jeg har en kinesisk
landskilpadde som ikke vil spise ret meget (3 teske bananmos+ lidt salat ugentligt) |
| Svar: Først vil jeg sige til dig at din skildpadde sandsynligvis er meget syg, og at den kræver øjeblikkelig hjælp. Henvend dig til den nærmeste dyrlæge, og lad ham/hende råde dig til, hvor du kan søge hjælp. Det er et speciale, som kun få dyrlæger kender til. Der kan siges meget i relation til dit spørgsmål men bundlinien hedder, at man må vide nøjagtig, hvad din skildpaddes latinske navn er, og derfra finde ud af dens naturlige behov. Jeg fornemmer stærkt, at du er fejlinformeret, når du skriver kinesisk "landskildpadde". Sandsynligvis er det en sumpskildpadde med et stort behov for vand. Har den levet som landskildpadde, er den egentlige årsag til sygdom et forkert miljø. Den hyppigste årsag til sygdom hos eksotiske dyr. Måske er den også fejlernæret. Sumpskildpadder har f.eks. et stort behov for proteiner - de skal ikke bare have frugt og grønt. De har også behov for konstant tilskud af vitaminer(inkl. vitamin D3) og mineraler. Èn injektion med B-vitaminer er - det må jeg ærligt sige - værdiløs, men det opfattes af mange som et mirakelmiddel. |
| Spørgsmål: Jeg har to halsbåndsbåndsleguaner som jeg har købt for ca. en måned siden. Jeg har læst alt hvad jeg kan komme til om dem, men jeg forstår ikke hvorfor min hun næsten ikke spiser noget. Jeg har prøvet en masse men der er ikke sket nogen fremskridt |
| Svar: Desværre er dir problem ikke enestående - tværtimod. Der er visse grundregler, som gælder for hold og køb af krybdyr. Køb aldrig et dyr som ikke virker 100% i orden. Hud, øjne, fodertilstand etc. skal være ok. Det er et absolut "must", at man ser dyret spise før købet - uanset hvad sælger siger. Mange har været gennem lange og næsten dræbende transporter og/eller stresstilstande, før de havner i en "til salg" situation. Endvidere er det absolut nødvendigt, at man kender dyrenes naturlige tilholdssteder. Dyrenes krav til varme, fugtighed, bundlag, ventilation, lys, foder etc. skal opfyldes 100% - alt andet fører oftest til en langsom død. Endvidere må ingen krybdyr opfattes som kæledyr. Det betyder, at de ikke skal håndteres som kæledyr, og at de forbliver i deres terrarium. Det er ikke stuedyr. Det er umuligt at sige, hvad årsagen er til spisevægringen hos din leguan, men i 99% af tilfældene skyldes det forkert miljø eller pasning. |
| Spørgsmål: Jeg tror min leguan er blevet temmelig forkølet. Han hvæser (som en kat) og der kommer væske ud af hans næse. Ellers virker kan lige så aktiv som altid, men han væser ofte og det lyder grimt. Går det væk af sig selv, eller er der noget medicin som jeg skal have til ham fra dyrelægen? |
| Svar: Din leguan kan selvfølgelig have en luftvejsinfektion, men man skal vide, at leguaner i deres næse har nogle saltkirtler. Herfra kan de udskille et helt naturligt hvidligt sekret. Ofte kan de nyse/pruste denne saltholdige væske ud på terrariets glas. Er din leguan rask og rørig, og spiser den normalt, er det ikke sandsynligt at den lider af en infektion. Husk dog altid på, at leguanen er et regnskovsdyr, der kræver megen varme og næsten 100% fugtighed. Det er ikke et dyr, som skal færdes i "fri dressur" i folks stuer.. |
| Spørgsmål: hvor stort skal bure være når min slange er 60-75 cm lang. |
| Svar: I dag findes der faktisk ingen faste regler på dette område, men jeg ved, at kommende regler vil kræve, at en slange skal kunne ligge udstrakt på diagonalen i et terrarium - altså fra det ene hjørne til det andet. |
| Spørgsmål: Jeg har lige fået to Leopardgekkoer...hvordan
gør man dem kælne uden at stresse dem..når jeg tager dem op bliver de store og
hvæser |
| Svar: Gekkoer er et krybdyr der fra naturens side er et sky dyr, og de vil aldrig blive til kæledyr. Du kan vænne dem til dig, så de ikke er bange for dig, men de bliver aldrig kælne. Det er vigtigt at du læser meget om, hvordan de skal passes rigtigt med foder, varme og det rigtige lys. På den måde får de det godt. Det er første forudsætning for at du får et godt forhold til dine dyr. Dernæst skal du lade dem være i fred den første tid, så de kan lære hinanden og det nye terrarium at kende og falde til ro. Der er det godt, at det dig der giver dem foder, og når du gør det, skal du snakke med dem, så de kender din stemme og er trygge ved den. Men husk på, det er ikke kæledyr du har købt. Hvis det var det du ønskede, skulle du have købet et varmblods dyr, som en kanin eller et marsvin, som gerne vil lade sig kæles med. Hvis du v il du vide mere om pasning af gekkoer og andre krybdyr, kan du henvende til Nordisk Herpatologisk Forening på www.NHP.dk |
| Spørgsmål: Jeg har et "lille" problem med min kamæleon, den
har orm og jeg ved ikke hvilket ormekur man kan bruge til den. |
| Svar: De mest almindelige orm hos krybdyr er
rundorm . Du kan bruge et ormemidel der hedder Panacur . Da alle ormemidler idag er på
recept skal du henvende dig hos din dyrlæge ,her kan du sikkert købe midlet . |
| Spørgsmål: Jeg har en græsk landskildpadde på ca. 2 år og problemet er
at jeg ikke ved hvad den skal gå på. Den er ligenu i et stort gammelt fiskeakvarium med
træflis som underlag, men det virker som om den har svært ved at komme frem i de store
træflis, det er selvfølgelig synd! Skal man bruge sand eller jord eller ...? En
varmelampe -er den obligatorisk? |
| Svar: En græsk landskilpadde, kommer fra områder i grækenland, hvor der er klipper og sten, og lidt beplantning. Det er derfor altid et godt udgangspunkt at lade dyrene gå på noget, der minder om de omgivelser som de har under naturlig forhold. Derfor vil jeg foreslå at du lade den gå på sten af en størrelse som nøddesten. Stenene må ikke være for små, da skilpadderne kan finder på at æde dem ,så de skal helst have en størrelse som de ikke kan sluge . Du skriver du har skilpadden i et akvarium, det er ret dårlig idé, da der er alt for lidt luftcirkulation i sådan en glasbobbel, den skal have langt mere frisk luft. Det er også et krav at den skal have varme i nogle områder af dens opholds sted og den SKAL have det rigtige ultra violette lys.Hvis du ikke har de ting er det meget vigtigt du gå på billioteket og låner bøger om hvordan du skal holde skilpadder. Du kan også melde dig ind i Nordisk Herbatologisk Forening ( www.nhf.dk ) der er en forening for mennesker der er interesseret i krybdyr, her kan du også få en masse praktiske oplysninger af foreningens konsulenter. Til dit sidste spørgsmål om frugt til skilpadder , kan jeg sige at landskilpadder er planteædende, derfor kan du roligt give dem frugt. En lille smule kød en gang imellem kan de godt få , men kun i meget små mængder. |
| Spørgsmål: Min kongepython har fået en tæge, er der noget jeg selv kan
forsøge eller skal jeg til dyrelæge? |
| Svar: Hvis det er en enkelt tæge der sidder på din slange, kan du godt selv fjerne den. Enten ved at smørre tægeolie på tægen, så falder den af i løbet af 1-2 døgn . Eller du kan få fat i en tægetang, som man bruger til hunde og katte, der har fået tæger, og fjerne den med tangen. Hvis den ikke nemt går af synes jeg du skal henvende dig til din dyrlæge, 2) Slanger og andre krybdyr skal i deres terrarium have ultraviolet lys det er livsvigtigt for dem . De skal samtidigt have vitamimer og det er især vitamin D3 de har behov for. Det er meget vigtigt at du sætter dig godt ind i den måde du holder slange på hvis de skal overleve. Derfor vil jeg stærkt anbefale at du gå på biblioteket og låner bøger om hvordan man indretter et terrarium . Der er nyligt udkommet en der hedder "Terrariebogen "og den kan anbefales. |
| Spørgsmål: Jeg har et spørgsmål angående en
leopardgekko. |
| Svar: Først må du sikre dig at den lille og dårlige gekko får noget at æde,at den store ikke bestemmer så meget at den lille ikke får lov at æde. Derfor ville jeg foreslå, at du starte med at dele terrariet op, så du kan fodre dyrene seperat . På den måde kan du se, om den er syg og ikke vil æde eller, om den er underkuet af den anden og bare ikke får lov at æde. Når den anden gekkeo trives fint tro jeg ikke der det er måde du passer dyrene på der er problemet. Hvis den ikke æder, når du separerer dem, er der andet der generer den. Der kan være mange forskellige årsager til, at dyret ikke æder .Derfor er du nød til at få den undersøgt hos en dyrlæge. |
| Spørgsmål:
|
| Svar: |
| Tilbage til Oversigt >>>>>> |