![]() |
Læs spørgsmål og svar Kat VIIII
| Spørgsmål Min kat skal sterilaceres Onsdag, men han har fået øjenbetændelse, og jeg drypper ham med øjendråber, kan det have nogen indflydelse på Operationen, Jeg h¨åber du svare meget hurtigt, så jeg kan nå at afbestille tid hvis det er nødvendigt. |
| Svar Øjenbetændelse i sig selv har ingen indflydelse på operationen, men
hvis øjenbetændelsen skyldes en infektion der også har angrebet
f.eks. luftvejene kan det være et problem.
Jeg synes du skal holde fast i tiden, men få din dyrlæge til at efterse katten særligt godt inden den bedøves. Bl.a. lytte på hjerte og lunger |
| Spørgsmål Jeg har en glad og livlig 11-årig kastreret hankat, der de sidste måneder har kastet meget op. Både ved fodring med dåsemad og med tørkost. Intet blod, ingen sløvhed el.lign. Virker kælen, glad og tilfreds, men kaster altså op mindst én gang om dagen. Hvad skal jeg gøre? |
| Svar Gamle katte har ofte mere eller mindre dårlig nyrefunktion. Det bevirker bl.a. at organismens syre-base balance forskydes og det kan forårsage opkastninger. Det bedste du kan gøre for din kat er at tage den til dyrlægen og få en fuld geriatrisk sundhedscheck, hvor man udover en klinisk undersøgelse ved blodprøve undersøger organfunktionen. Det vil give mulighed til at finde eventuelle tidlige sygdomstegn og igangsætte den bedste mulige behandling. |
| Spørgsmål jeg har en
stor skovkat på 9år, som mister hår på maven , ingen tegn på allergi eller noget
anden , får en god kost tun , og tør kost. virker rask ... |
| Svar Det er ikke mange oplysninger du giver og hårtab kan have mange årsager. I realiteten behøver det ikke at være hårtab men det kan være at katten slikker og bider hårene af sig, det ser man hyppigt. Hvis katten er overvægtig kan den slikke sig på maven mere fordi den ikke kan nå at soignere sig i enden eller haleroden. Det er meget vigtigt at skelne mellem ægte hårtab og oversoignering, fordi årsagerne er så forskellige. Katte kan også oversoignere sig når de er frustrerede. Det er også en god ide at kigge lidt på hvad den får at spise. Du nævner bare tun og tørkost. Jeg håber at det primært er tørkost af god kvalitet og tun kun som godbidder indimellem, fordi godt foder er nødvendig for hudens sundhed. Da der er mange flere årsager til hårtab end dem her berørte så synes jeg, at du bør tage en snak med din dyrlæge om foder, vægtkontrol og katteadfærd. |
| Spørgsmål Min hankat på knap 6 mdr. vil ikke ud om dagen. Han har en "søster", som er 3 mdr. ældre - hun vil gerne ud og lege. Hankatten vil dog meget gerne følge med i hvad hun laver, enten gennem vinduet eller fra dørtrinnet. Han er dog ikke til at drive forbi dørtrinet. Først når mørket begynder at sænke sig (skumring - inden det er helt mørkt) vil han ud, og så er han slet ikke til at drive ind igen, når vi skal i seng. Hvad kan denne adfærd skyldes? |
| Svar Du oplyser ikke om dine katte er neutraliserede eller ej men med den adfærd de udviser tror jeg ikke at de er det. Dine katte er ved at være kønsmodne. Din hunkat vil gerne ud fordi hun nærmer sig en løbetid og vil gerne finde en hankat. Din hankat er også ved at være kønsmoden men er stadig kun en stor killing med hensyn til at færdes ude. Han vil være nem bytte for en strejfende erfaren hankat, han risikerer at blive jaget væk fra sit hjem. Din hankat viser sund skepsis med at vove halsen i dagslys, i skjul af mørket tør han godt. Han skal være mere sikker på sig selv før han tager kampen om territoriet op med nabokattene. Mit råd til dig er: få kattene neutraliseret i en fart. Du kan læse mere om ungkattes udvikling på www.netvet.net Reproduktion hos kat del 1. |
| Spørgsmål Min kat på 10 måneder har meget dårlig ånde. Jeg fik hende for 1 måned siden fra dyrenes beskyttelse, så hun er både vaccineret, steraliseret og øremærket, men hun lugter noget så frygteligt ud af munden. Hun har været lidt forkølet, men det er gået over og hun lugter stadigvæk meget dårligt ud af munden. Hvad kan det skyldtes? |
| Svar Du bør ringe til din dyrlæge og bestille en tid til nærmere undersøgelse. Noget kunne tyde på at katten har en infektion i mundhulen. Det er er meget sandsynligt , at dyrlægen kan finde årsagen og løse problemet. |
| Spørgsmål hvor
gammel kan en aktiv hankat blive. Min kat er en helt almindelig huskat på ca. 5 kilo. |
| Svar Din 6 år gammel almindelige huskat kan nemt blive mindst dobbelt så gammel. - Forleden dag havde jeg i klinikken en 21 år gammel kat , men det er nu sjældent at det forekommer. Du skal , hvis du vil gøre noget godt for din kat , overholde den årlige sundhedsundersøgelse hos dyrlægen. Det er som bekendt bedre at forebygge frem for at helbrede. - Sørg for at din kat fodres med et godt og korrekt afstemt foder. Din dyrlæge kan afgøre , hvilken fodersammensætning der passer bedst til netop din kat. På hjemmesiden www.vdk.dk kan du under menuen : "Vejle kattehjem " klikke ind på : " katte i lejlighed ". Her kan du så læse mere om , hvordan man kan hjælpe sin kat. |
| Spørgsmål Vores unge hunkat på 10mdr har været i løbetid for første gang. Den er endnu ikke neutralisere, hvord ved vi om den er drægtig og hvor lang tid er en kat drægtig. Kan vi efter 14 dage, stadig nå at gøre noget,hvis vi ikke ønsker at få killinger? |
| Svar Kattens drægtighed varer ca. 65 dage, sådan omtrend 9 uger. Når katten bliver parret sker ægløsning faktisk først efter et døgn fra parring. De første tegn på at katten har haft ægløsning og muligvis blevet drægtig kan ses efter ca. 14 dage ved at kattens pattevorter bliver mere røde end normalt. På det tidspunkt er det for sent at gøre noget for at hindre eller afbryde en drægtighed. Hvis i ikke ønsker killinger kan katten sagtens blive steriliseret også når den er drægtig, i skal bare sikre jer at dyrlægen fjerner livmoderen. |
| Spørgsmål hvorfor
trækker min maine coon vejret lige som en hund hår han har leget med min hunkat? |
| Svar Når katte bliver forpustede kan de halse næsten som en hund. Det er helt almindeligt at killinger leger til grænsen af udmattelse og den normale reaktion er at halse. Det har imidlertid vist sig at nogle Maine Coon katte har et svagt hjerte. Da din kat er en Maine Coon og bliver så forpustet efter leg at den halser, bør du nok bestille tid hos din dyrlæge for en grundig sundhedsundersøgelse. Det bedste tidspunkt for kastration er i god tid før katten begynder at strinte. En hankat kan blive kastreret allerede når den vejer ca. 2 kg for Maine Coons vedkommende er det nærmere 3 kg. Ofte er det når katten er 6 måneder gammel. Katte knurrer eller brummer på samme måde som hunde når de fortæller os at holde afstand. Små killinger gør det tit når de spiser og det er en rest af en helt basal instinkt fra tilværelsen som vildkat, når de skulle selv nedlægge bytte og vogte over den for at beholde den. Katte har mange individuelle lyde, som de bruger til at kommunikere med artsfællerne og os. Det at din kat klukker kan være en form for kæle eller hilselyde men du kan selv bedst fortolke lydene udfra hvilke situationer han bruger dem. Med hensyn til dine hamstre har jeg sendt spørgsmålet videre til dyrlæger som har indsigt til andre hobbydyr. |
| Spørgsmål 1.Jeg
har en hankat der lige har fået sat et hofteskred på plads for 1 dag siden. Da han
skulle tisse, så jeg at han tissede lidt blod. Er det måske tegn på indre skader? Der
blev taget røngentbilleder af ham, så hvis der har været indre skader burde min
dyrlæge jo have sagt det. Håber på hurtigt svar. |
| Svar Du formoder at din kat er blevet påkørt. I forbindelse med hvilken som helst trauma af det omfang som din kat har været ude for vil der komme lidt indre blødninger. Det er i sig selv ikke farligt hvis blødningerne hurtigt stopper igen. Blodudtrædning i urinveje ses hyppigt i forbindelse med påkørsler med deraf følgende blod i urin. Du bør holde øje med det og hvis det fortsætter i flere dage bør du kontakte din dyrlæge. |
| Spørgsmål Vi har en ca. 6 år gammel hankat. Trædepuden på den ene forpote er noget hævet, og det kunne godt se ud som om, der er et sår derpå. Den går dog normalt. Hvad kan vi gøre for, at den igen får en trædepude af normal størrelse? |
| Svar Når der er et sår på trædepuden, kunne det tyde på at der er
infektion eller en byld i poten. Det vil være bedste at få poten undersøgt i narkose,
så man kan se om der sidder et fremmedlegme oppe under huden. Der kunne også være tale
om en knude eller om en "ligtorn". Under alle omstændigheder bør det
undersøges nærmere.
|
| Spørgsmål Jeg
har et spørgsmål ang. min maincoon kat. |
| Svar Mange katte har lidt skæl men det ser man bare ikke fordi raske katte soignerer sig ved at slikke pelsen og på den måde fjerner de det overfladiske skæl. Ældre katte og overvægtige katte kan have problemer med at holde deres pels ren men en ung kat som din burde ikke have noget besvær med sin pelspleje. Skæl kan være et tegn på mangelsygdom eller ubalance i optagelsen af næringsstoffer og det kan skyldes for eks. Indvoldsorm. Det kan være et af de første tegn på allergi eller i værste fald tegn på at de indre organer ikke fungerer som de skal. Som du ser er der mange muligheder, da din kat kun er et år gammel vil jeg råde dig til at tage den til dyrlægen for at få årsagen afklaret. Det kan jo være noget som kan klares med en ormekur. |
| Spørgsmål
|
| Svar |
| Tilbage til Oversigt >>>>>> Til spørgsmål og svar Kat I Til spørgsmål og svar Kat II Til spørgsmål og svar Kat III Til spørgsmål og svar Kat IV Til spørgsmål og svar Kat V Til spørgsmål og svar Kat VI Til spørgsmål og svar Kat VII Til spørgsmål og svar Kat VIII |