banner_proto.jpg (9554 bytes)

Læs spørgsmål og svar Hund IV

Spørgsmål

Min Rhodesian Ridgeback-han er blevet HD/AA-fotograferet 2 år gammel, da vi ønsker at avle på ham.
Han er HD-fri på hofterne, men billedet af højre albue viste status 2; altså dysplasi i middel grad.
Min dyrlæge og min opdrætter er uenige på følgende punkter:
-om det er muligt kun at have AA på den ene albue?
-hvornår vi skal omfotografere? (dyrlægen siger om ½ år og opdrætteren senest 3 måneder efter første fotografering)
Hvad siger I?

Svar

For det første er det dejligt at din hund har fine hofteled og er dysplasi fri. Det er almindeligt, at hunde har forandringer i det ene albueled, men oftest er der forandringer i begge albueled – dette ses hos over 50 % af hundene.

Du skriver ikke om din hund er påvirket af forandringerne i albueleddet. Der er nemlig forskel på hvilke forandringer der ses i leddet. Visse røntgenfund tyder meget på ledmus i leddet. Forandringerne kan ses flere forskellige steder i leddet ligesom de kliniske fund kan være meget forskellige. Hvis din hund ikke er påvirket – altså ikke halter, han forandringerne ”blot”være, at leddet ikke ”passer” helt sammen. Der behøver altså ikke være tale om ledmus. En grad 2, som du beskriver, er et temmelig forandret led. Når hunde er 2 år er der ikke, efter min mening, store chancer for at forholdene bedres efter ½-1 år. Ofte vil forandringerne blive mere udtalte.

Dyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

vi passer og skal måske arve en 6 år gammel sterilliseret blanding tæve,cockerspaniel/ beagle. der er alt for fed, 21,5 kg, hun drikker 3½-4l. vand om dagen, er det normalt eller er der noget meget galt, eller er det fodi hun er så fed

Svar

Den vægt du beskriver er ganske rigtig – alt for meget. Overvægt kan skyldes flere ting – først og fremmest overfodring.

I dagens Danmark er der meget få underfodrede hunde men en stor del fejl- eller overfodrede dyr.Det andet problem du nævner er også temmelig voldsomt.

En hund skal drikke 50-80 ml vand/kg/dag. Dette er vel og mærke inkl. det vand der vindes i foderet. ( tørfoder indeholder i almindelighed 10 % vand). Vandoptagelsen er også øget hvis hunden>Det første man tænker på er sukkersyge.

 Visser racer er disponeret for denne lidelse, der oftest ses hos overvægtige hunde fra 6-8 år. Diagnosen kan stilles ved en blod- og urin undersøgelse. Er der tale om sukkersyge, eller diabetes som det hedder på fagsprog, kan din hund behandles med daglige indsprøjtninger med insulin.

Denne behandling er ikke, som man skulle tro, meget besværlig. Hunden vænner sig meget hurtig til det.Mange andre sygdomme kan give øget tørst og dermed drikkelyst. Det næste man vil kigge på, er hundens stofskifte. Har hunden nedsat stofskifte, hvilket betyder, at skjoldbruskkirtlen ikke producerer tilstrækkelig hormon, vil den blive fed og i visse tilfælde få øget drikkelyst.

Der er naturligvis også mange andre sygdomme der kan forårsage øget drikkelyst. Din dyrlæge vil hel givet foreslå et alment check af din hund, både fysisk og med relevante blodprøver.

Dyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

Jeg har en schæfertæve,som i uge 2 & 3 var i løbetid, i slutningen af uge 6 blev der konstateret livmoderbetændelse, som blev behandlet med pennicillin samt et livmodersammentrækkende præparat.Igår opdagede vi at patvorterne var kraftig forstørrede samtidigt med at der kom mælk ved et let tryk på dem.
Mit spørgsmål er nu følgende: Kan hun være drægtig,vi har en han på knap 1 år,og er hun drægtig, hvor stor er chancen så for at hvalpene er i live efter betændelsen og behandlingen? Hendes mave virker spændt og man må konstaterter at hun er øget i vægt.

Svar

Hunden drægtighedsperiode er i gennemsnit 63 dage. En hanhund på 1 år kan sagtens være kønsmoden! Du skriver, at din hund er behandlet for livmoderbetændelse ca. 3 uger efter løbetiden. En hund kan godt have udflåd og enten have livmoderbetændelse eller betændelse i skeden , selv om den er drægtig. Hvis infektionen påvirker hvalpene i denne meget tidlige fase, kan de gå til.

Det tyder dog på at drægtigheden er fortsat med vægtforøgelse til følge. Når du ved, at der har været problemer under drægtigheden, skal du være ekstra opmærksom omkring det forventede fødselstidspunkt.

Der kan evt. opstå fødselskomplikationer!

Dyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

Hvad er behandlingen når en skottehvalp på 6 mdr. har brækket en tå, på et forben svarende til vores ringfinger (metacarpus).

Svar

Brud eller fracturer kan jo dække over mange forskellige ting. Brud hos meget unge dyr kan være det vi kalder ”Greenstick” fracturer, hvor knoglen egentlig ikke er fuldt brækket men at der i stedet er en revne i knoglen. Fra denne type fractur er der alle muligheder for at knogler kan brække.

Simple brud, hvor knoglen er brækket midt over, til meget komplicerede fracurer med mange fragmenter. Frakturer kan også inddrage led og derfor stille en helt anden prognose.Simple fratcurer kan behandles med forbinding eller skinne forbinding, andre kræver fiksering med skruer og plader.

Alt dette for at sige – behandling af fracturer kan gøres på mange måder – afhængig af bruddet

Fagdyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

Hvornår er det passende at gå over til "voksen"-foder til en 40 kg. tung hund. Vi bruger pt Eukanuba junior.

Svar

Fra hvalpefoder til voksenfoder

Når en hund er udvokset, vil det normalt være passende at skifte til voksenfoder. Tidspunktet herfor varierer for de enkelte hunderacer, og du skriver desværre ikke, hvilken hunderace din hund er. Umiddelbart vil jeg dog mene, at tidspunktet er korrekt nu. Hvis du har været tilfreds med Eukanuba´s foder, vil Eukanuba Adult large breed, være velegnet som foder til din hund. Large breed er afstemt til at dække de store hunderacers behov og indeholder bl.a. ekstra "glucosamin og chondroitinsulfat", som har ledbeskyttende egenskaber. Skulle din hund blive utilfreds med smagen, findes andre gode produkter til store hunderacer fra f.eks. Prescription diet og Science plan. 

Spørgsmål

Min Schæferhund(6 år)er gået hen og blevet helt tosset med mælk(let eller minimælk). Han bliver helt vild så snart han ser en mælkekarton og vogter over alle kopper med mælk. Kan det skade at han får dette? Hvor meget må han i så fald få og hvor tit

Svar

Hunde tåler ikke almindelig mælk ret godt - i hvert tilfælde ikke i store mængder. Får de for meget kan de nemt få dårlig mave. De mangler nemlig det enzym, der nedbryder mælken. Surmælksprodukter, altså A38, ymer, yoghurt, kærnemælk osv., kan de til gengæld fint tåle. De kan endog være gode at give, hvis maven har været dårlig. Hvis din hund begynder at vogte over mælken, har du to gode grunde til at stoppe med at give ham mælk. Vogter han føden, kan han være på vej til at udvikle "besidder-aggression" - dvs. at han passer så godt på føden, at senere vil kunne finde på at bide, hvis nogen kommer i nærheden. Altså: Kun Surmælksprodukter og kun hvis han ikke vogter skålen.

Spørgsmål

Jeg er den glade ejer af en godt et år gammel ESS hvalp, som naturligvis er tatoveret i lysken. MEN! er det nok? Jeg ved det er nok i lovlig forstand, men da jeg syntes jeg selv har svært ved at tyde den, overvejer jeg at få "chippet" hende. Hvad vil det som regel koste at få gjort det?

Svar

Efter d. 1-1-1993 er lovgivningen blevet sådan , at alle hunde født efter denne dato skal enten chipses ,

øretatoveres eller lysketatoveres. - Det er helt korrekt , at mange totoveringer med tiden bliver helt ulæselige.

Derfor vælger langt de fleste at få dyrlægen til at give hvalpen en chips.

En chips er meget lille microtransponder som ligger i en biokapsel. Den leveres i en steril pakning  , og

dyrlægen implanterer chipsen på venstre side af dyrets hals/nakke. - Indgrebet kræver ingen bedøvelse

og kan sammenlignes med en vaccination. Med en såkaldt "reader" , som holdes ca. 10 cm fra dyrets hals , kan man så aflæse hundens ID-nummer. Det er en meget sikker og velgennemprøvet metode som på ingen måde skader dyret.

Din 11 måneder gammel hund bør have foretaget en årlig sundhedsundersøgelse. Ved den lejlighed

kan du så bede din dyrlæge give hunden en chips. - I forbindelse med anden behandling koster dette typisk

ca. 300 kr.

Spørgsmål

Min hund har i løbet af de sidste 3 uger, fået knuder under pelsen ca. 20 styks, de er placeret langs hans rygsider og 3 på næsen.

Jeg har været til dyrlægen med ham i tirsdag d. 6 marts og han er sat på en antibiotika-kur i 8 dage for at se om det virker.

Min dyrlæge havde ikke en konkret konklution på hvad det kunne være, men havde dog mistanke om at det kunne være cancer.

Hunden er en flatcoatet, han er glad og upåvirket at de mange knuder, ingen feber, de er ikke ømme, han halter ikke, spiser normalt. Knuder er til at bevæge fra kroppen, men de sidder fast i huden. Den ene af knuderne han har på næsen, er vokset sig ca. dobbelt så stor på 14 dage.

Har du hørt om lignene tilfælde, eller selv oplevet det, og har en ide om hvad det kan være så hjælp mig. Du er mere end velkommen til at videresende denne meddelse til evt. andre som måske har en ide om havd han lider af.

Hvis det er kræft, vil vi meget nødig have at han bliver skåret i, kan man tage en prøve af en knude uden at lukke op for det hele?

Svar

Hvis de knudedannelser du beskriver er cancer (kræft) , så kan antibiotika ikke afhjælpe problemet. Du skal primært lytte til din dyrlæge. Han har set og undersøgt hunden , og kan derfor langt bedre udtale sig. -  Imidlertid vil jeg mene , at det ville være formålstjenligt , hvis der blev foretaget en  biopsi.

En biopsi er en ganske lille vævsprøve som tages fra en af knuderne. - Dyrlægen kan derefter i sit laboratorie foretage en såkaldt exfoliativ cytologi , hvilket på dansk kan oversættes med : " se i mikroskopet hvordan cellerne ser ud ". Hvis der er tale om cancer kan denne metode afsløre dette. - Måske vælger dyrlægen at sende biopsiprøven til specialist som kan stille den helt eksakte diagnose. Når den er stillet , kan dyrlæge igangsætte den helt rigtige behandling.

Spørgsmål

Vi har en flatcoated retriever født 1/4-00.
Hun er i øjeblikket i løbetid for første gang. I søndags blev hun ved en fejltagelse bedækket af en hanhund, og vi er nu bekymrede for om hun er gravid.
Vi kan forstå, at der er to muligheder for at afbryde det eventuelle svangerskab. 1) en injektion på 5-dagen eller 2) en ultralydscanning for at bekræfte graviditeten på ca. 35-dagen og så derefter nogle piller, så hun aborterer. Vi kan forstå, at der er stor risiko for underlivsbetændelse ved metode 1), med følgende risiko for at livmoderen skal fjernes, men er der ikke også en stor risiko ved at få underlivsbetændelse efter en abort længere henne i forløbet, som ved metode 2)???
Vi synes, at det ville være synd for hende af få hvalpe i så ung en alder.
Rygterne siger også, at hvis hun først har været drægtig med en bastard, så bliver hendes racehvalpe ikke så gode. Kan det passe?

Svar

Abort på 3.-5.dage foretages med en indsprøjtning af et østrogenpræparat. Østrogener har en lang række bivirkninger. De påvirker f.eks. de bloddannende organer (knoglemarven). I nogle tilfælde får tæverne en livmoderbetændelse efter hormonbehandlingen.

I mange år har man kunnet foretage abort på et senere tidspunkt med stoffer, man kalder prostaglandiner. Problemet har blot været, at de også har bivirkninger i form af voldsomt ubehag med opkastninger mv. Behandlingen har derfor ikke været acceptabel set ud fra et dyreværnsmæssigt aspekt.

For få år siden blev et nyt lægemiddel tilgængeligt. Det anvendes bl.a. til behandling af falsk graviditet og hører til gruppen af de såkaldte antiprolactiner. Ved at give en kombination af antiprolactin og prostaglandin kan man nedsætte mængden af prostaglandin til så små mængder, at ubehaget for tæven minimeres betydeligt. Fordelen ved at vente nogle uger, hvor man kan drægtighedsundersøge med scanning er altså: 1) Abort er måske slet ikke nødvending, hvis det viser, at hunden slet ikke er drægtig. b) Den nye abortmåde medfører (selvom den måske ikke er helt bivirkningsfri) ikke de alvorlige skader på knoglemarv og livmoder.

At føde et kuld "uægte" hvalpe har ingen betydning for tævens videre karriere som avlshund. Hendes evt. senere hvalpekuld forringes ikke!

Spørgsmål

Fik kasteret vores samojede spids for 1 år siden - men idag har han hængt sammen med vores cockerspaniel hunhund, som er i løbetid, i ca. 2 min. Kan der være sket noget? Jeg stolede da på at der ikke kunne ske noget ved at lade dem gå sammen nu når hanhunden var "ordnet".

Svar:

Hvis hunden er kastreret – og dermed har fået fjernet begge testikler, er den ikke i stand til at få hvalpe længere. Det betyder dog ikke at den fuldstændig mister lysten til at have med højløbske tæver at gøre. Du skriver, at de har hængt sammen i få minutter. Ved en normal parring hænger hundene sammen i 15-20 minutter. Du skal ikke være nervøs for at der komme hvalpe ud af den beskrevne parring

Fagdyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

Jeg har en LHASA APSO hvalp på 10 måneder, som formentligt - ifølge netdyredoktor - har allergi. Hvad gør jeg - og hvad koster en undersøgelse og en blodprøve + evt. en biopsi hos jer?

Symptomerne: kløe, sårdannelser, (blæredannelser som bliver til sår) især ved hale og lysk, mørkpigmentering, muligvis pelstab eller ihvertfald nedsat pelsvækst i forhold til de andre LHASA APSO`er vi kender samt farvning af pelsen ved og omkring såret.

Svar

Årsagerne til hudkløe kan være mange. Hudkløe er et symptom og ikke en sygdom!! Det er ikke muligt at stille en diagnose over PCén. Alt efter sygdom og symptomer tilrettelægges en undersøgelses og behandlings strategi. Det er ikke muligt ,og heller ikke rimeligt, for dig at få noget økonomisk overslag – hunden skal undersøges først!

Fagdyrlæge Thomas Egelund

Spørgsmål

Hvilke metoder bruges til at slå en hund i hjæl når den er syg. Og vil hunden lide inden den dør.

Svar

Hunde aflives ved hjælp af en overdosis sovemiddel, der sprøjtes ind i blodbanen. Den mærker kun det lille prik fra nålen - som ved en blodprøve - og så falder dem i så dyb søvn, at den ikke vågner igen. Den lider altså slet ikke i forbindelse med aflivningen.

Spørgsmål

Vores tæve har i nogle, gerne sent på aften begyndt at slikke gulvene i huset. Det kan stå på i et par timer, derefter brækker hun sig. Hvad kan der være i vejen? Orm, hun fik 4 hvalpe for 11 uger siden. Hun er en lille dværgpinzer/jagtterrier, hvad fejler hun?

Svar

Det kan være meget vanskeligt at svare på dit spørgsmål. Det er jo formodentligt ikke et anfald af rengøringsiver, som får hende til at slikke gulvene. Som sådan betragtet er det ikke et tegn på nogen bestemt sygdom. Man kunne tænke på, om der kunne være noget hun mangler i kosten. Det kunne måske være et problem relateret til hendes produktion af mavesyre. Hvis hun ellers ikke virker syg, kunne du  i første omgang prøve at optimere hendes kost her ovenpå hvalpene og diegivningen. Jeg vil foreslå, at du taler med din dyrlæge om eventuelt at fodre hende med Prescription Diet p/d en periode, det er et foder lavet specielt til diegivende tæver. Ellers vil jeg foreslå en undersøgelse enten med røntgen af mavetarmkanalen eller en kikkertudersøgelse for at konstatere, om der er noget galt. Så under alle omstændigheder må I en tur til dyrlægen.

Til Læs spørgsmål og svar Hund I  Til Læs spørgsmål og svar Hund II  Til Læs spørgsmål og svar Hund III

Tilbage til Oversigt >>>>>>