Ja, man kan få hvidløgspulver at blande op i foderet til heste. Om du giver den frisk hvidløg eller pulver er kun et spørgsmål, om hvad der passer dig og din hest bedst.

Dyrlæge Charlotte Frigast 

De fleste heste bliver gerne symptomfri om sommeren, hvis de går ude i døgndrift. Dette gælder selvfølgelig ikke de heste, der er allergiske for det pollen, der frigives fra planterne om sommeren. Men de heste, der i løbet af opstaldningsperioden stille og roligt bliver mere og mere påvirkede af støvet i miljøet, bliver gerne symptomfrie i det støvfrie miljø. 

Det optimale støvfrie miljø, vil være en boks med spåner, hvor din hest kan stå med hovedet ud og herved ikke kommer i kontakt med andre hestes halm. Det stråfoder du giver den skal have ligget i vand, hvorved svampesporer bindes fast, så hesten ikke inhalerer dem. Det kræver dog, at foderet ikke ligger og blive helt tørt i boksen. Wrap er et velegnet stråfoder til allergiheste. Kernen/kraftfoderet kan også gøres våd, så støvet er bundet.

Hvis denne opstaldning ikke kan lade sig gøre, må du gøre det så optimalt som muligt. Dette indebærer opstaldning på spåner, afskærmning til de andre heste, der står på halm, ingen kontakt med tørt stråfoder, men gerne wrap. Så megen frisk luft i løbet af dagen som muligt. Evt få en boks tæt ved dør, bare det ikke trækker. Fold så meget af dagen som muligt, sørg for at der er læ eller skur, hvor der ikke er tørt stråfoder.

Mage gange er det alligevel nødvendigt med supplerende behandling, og dette skal I tale med Jeres dyrlæge om. Hvis hesten har hoster og besværet vejrtrækning så husk at tilkald dyrlæge.

Generelt kan man sige, at der er tre hovedtyper af sygdomme, der ofte rammer heste. Det er luftvejssygdomme (hoste), kolik og halthed.

Hvert af disse sygdomskomplekser dækker over mange enkelt-sygdomme. F.eks. kan hoste skyldes virusinfektion, allergi eller blot dårlig staldluft. Kolik kan skyldes forstoppelse, orm eller måske lejeforandringer af tarmen, og halthed kan f.eks. forårsages af forvridning, slag eller et søm, der er trådt ind i hoven.

Frekvensen af de forskellige sygdomme er afhængig af hestenes race og brugstype. Almindelige rideheste får meget hyppigt kolik og allergi i luftvejene, fordi de står meget indendørs og motionerer for lidt. Væddeløbsheste har størst problemer med halthed, fordi deres led, muskler og sener belastes meget hårdt.

Endelig findes der sygdomme, som er arvelige, og som findes hyppigere hos nogle racer end andre. F.eks. får islandske heste ofte spat (en sygdom i haseleddene), og varmblodsheste rammes hyppigt af strubepibning (lammelse af et stemmebånd).

Sår forekommer ret ofte - især på hestenes ben. De kan opstå, fordi hesten under arbejde rammer et eller andet eller løber ind i noget, hvis rytteren er faldet af. Men meget ofte skyldes et sår, at hesten har trådt på sig selv. F.eks. kan hesten komme til at træde sig med et bagben i forbenet foran. Det skyldes måske, at hesten er udmattet eller af anden årsag ude af balance.

Alle sår på benene kræver dyrlægetilsyn og -behandling - selvom de umiddelbart ikke ser farlige ud. Hestens lemmer er meget kompliceret opbygget, og involverer et sår en vigtig struktur (f.eks. et led eller seneskede), kan hestens liv være på spil.

Fodring af en syg hest retter sig efter den sygdom, hesten har. En syg hest bliver jo ikke redet, så den har ikke brug for så mange kalorier. Står hesten i boks, er godt hø faktisk nok. Korn (f.eks. havre) er ikke nødvendigt og vil bare gøre hesten fed.

Heste med forstoppelse har måske brug for tilskud af hørfrø og klid, som virker afførende, og heste med knoglebrud har brug for mere kalk. Hvordan en syg hest skal fodres, aftales med dyrlægen i hvert enkelt tilfælde. I bogen 'Fodring af Heste', som I kan låne på biblioteket, er der et kapitel om fodring af den syge hest. Det bør I læse.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Bukkehov er ikke særlig godt. Det tyder på at der er forkerte forhold i hoven og ved den dybe bøjesene. Det kan give fejlagtig belastning af leddene i tåen (spec. hovleddet).

Du kan være heldig, at det ikke får den store betydning, men som sagt opstår/ses bukkehov som en følge af forkerte forhold i den dybe bøjesenes længde.

Du bør tale med din dyrlæge og smed ang. beskæring og beslag til din hest.

Dyrlæge Charlotte Frigast

Selv om din hoppe skal fole sent på året, skal du nok regne med at hun går tiden ud.

Med hensyn til foder, har hun selvfølgelig behov for mere foder spec. de sidste tre måneder af drægtigheden. Du skal også sørge for at hun får tilskud af mineraler (der er specielle tilskudsblandinger til drætige hopper). Nu går hun formentlig på fold/græs inden hun skal fole. Derfor må du følge hendes foderstand, da det kan være svært at styre på fold, hvor meget hun æder.

Jeg kan ikke sige dig hvor tit den islandske hest har brug for fødselshjælp. men ofte klarer de jo det hele selv.

Jeg tror ikke, penicillinbehandlingen er årsag til den varme hov. Heste har en særlig temperatur-regulation i hovene, så de kan gå ude i snevejr uden at få forfrysninger. Denne regualtion kan bevirke, at en hov pludselig kan være varmere end de andre i en periode. Det er helt normalt.

Trykninger (tråd på en sten, eller en dårligt tilpasset sko) kan også sætte varme i hoven. Ofte vil hesten dog være lidt halt, men i nogle tilfælde er trykningen så let, at vi ikke kan se halthed, selvom hesten godt kan mærke det.

Bliver hoven ved med at være varm, må dyrlægen se på den.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Ømme muskler kan godt skyldes for ensidig ridning, f.eks. for meget og for hård dressur, uden at hesten løsnes ordentligt bagefter. Det må du tale med din instruktør om, så du kan gøre det rigtigt.

Ømme muskler i højre side, som du beskriver, kan også skyldes halthed. Måske i så let en grad, at du ikke har opdaget det. Der kan være tale om overanstrengelse af led eller sener i forben eller bagben, som gør, at hesten bruger musklerne forkert.

Hvis det ikke hjælper at give hesten fred og kun let, løsgørende ridning i 10-14 dage, må du have dyrlægen til at se på den.

Det legoklodslignende udseende skyldes højst sandsynligt allergi - det vi kalder nældefeber (urticaria).

Årsagen til tilstanden er meget svær (oftest umulig) at identificere, og i langt de fleste tilfælde forsvider knopperne af sig selv.

Er de ikke tydeligt på vej væk indenfor 10 dage, skal du have dyrlæge.

En drægtig hoppe skal motioneres helt op til folingen. Hvis hun ikke er meget besværet, skal du ride hende let - f.eks. i skridt og let trav i en times tid hver dag. Samtidig skal hun gå på fold så meget som muligt.