banner_proto.jpg (9554 bytes)

Læs spørgsmål og svar Hest VI

Spørgsmål

Jeg købte et føl med god dressurafstamning på et stutteri for ca. 3 mdr. Jeg har føllet opstaldet på et andet stutteri hvor han går i løsdrit med et andet hingsteføl. De formodes at fodre korrekt med analyseret wraphø og dyrlæge-udarbejdet foderplan.
Deres smed påpegede at mit føl har tendes til at udvikle fransk forstilling og anbefalede regelmæssig beskæring hver 4 uge. Min egen smed kom så ud præcis 4 uger efter. Han konstaterede at der ikke var nok horn til at han kunne rette det op, men foreslog pålægning af kunstig hov. Dette skal dog ske under narkose.
Dette er selvfølgelig en bekostelig udgift som min sygeforsikring ikke dækker.Jeg er dog fuldkommen indforstået med denne udgift. Der er dog et nogle faktorer jeg må inddrage i min beslutning nemlig at det ikke er uden rusiko at lægge et føl i narkose. Smeden kan ikke garantere udfaldet bliver godt da hans erfarings grundlag er kun på 1 andet føl og det er lige blevet lagt på. Noget andet
er at efter pålægning må føllet ikke gå i mudder hvilket bevirker at jeg må flytte ham til et sted med en boks for sig selv, hvor mulighederne for luftning er minimale (på grund af det våde vejr) og hvor der er mangel på legekamerater.
Kender i noget til denne fremgangsmåde for opretning af fransk forstilling? Er det rigtigt at det er ved at være sidste udkald for ham p.g.a væskstlinier der lukker ved 12 mdr. alderen.
Er der andre metoder der vil være af mindre ulempe for ham og som der er større kendskab til?

Svar

En fransk forstilling kan ikke rettes op på nogen måde. Der er tale om en medfødt (og arvelig) udad-drejning af forbenene fra forknæet og ned.

Hvis det, smeden mener, er en fejlstilling som følge af vinkling i forknæet - d.v.s. at benene fra forknæene devierer udad - kan der gøres noget. Ofte er der tale om vækstforstyrrelser i vækstlinjerne over forknæet, og de kan på forskellig måde bringes til at vokse rigtigt.

Beskæring, kunsthorn eller en lille, speciel plastsko påsat med lim kan bruges, men operation kan også komme på tale.

Alt dette skal helst ske inden ½-års alderen, men kan evt. også forsøges senere.

Du må have dyrlægen til at vurdere føllet for at afgøre hvori benstillingsfejlen består, og hvad der kan - og bør - gøres.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

Vi har en Nordbagge på 10 år, der krybbebider. Er der overhovedet noget vi kan gøre? Vi har fået af vide at sålænge han ikke gør det når han spiser bliver han ikke syg af det. Er det korrekt ? ( det gør han nemlig ikke )

Svar

En hest, der krybbebider, sluger luft. I nogle få tilfælde kan det give problemer i mave-tarmkanalen (kolik), men det er sjældent det sker.

Jeg tror ikke, det har noget at gøre med, om den æder samtidig eller ej.

Det største problem  med en hest, der krybbebider, er at uvanen kan smitte andre heste. Derfor er en krybbebider ikke velset i mange stalde.

Der findes forskellige krybbebiderremme, man kan spænde omkring halsen helt oppe ved nakken. Rigtigt anlagt forhindrer de hesten i at krybbebide, men de generer også, fordi de skal ligge ret stramt.

Ultimativt kan man operere for uvanen. Ved denne operation fjernes en del af de muskler, der ligger langs halsens underside. Det er en stor og ubehagelig operation, som også skæmmer hesten lidt.

Hvis din hest ikke er generet af krybbebideriet, og det ikke gør noget for de andre hesteejere, vil jeg anbefale at lade ham krybbebide i fred.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

Jeg vil gerne vide, om der er noget galt med min hest (fjordhest 16 år). Hun sover meget, når hun kommer ud på fold, går der et par timer så lægger hun sig, i en til to timer, selv om jorden er kold eller våd. Hun ligger helt ned på siden, og sover så tungt at der er flere der tror hun er død, intil man kommer hen til hende. Tit kan jeg se at hun også har sovet om natten, i boksen.

Svar

Ud fra det, du skriver, er det ikke til at afgøre, om din fjordhest er syg, eller om hun bare har et godt sovehjerte.

Det lyder dog ikke normalt, at hun skal sove så meget, så jeg vil anbefale dig at kalde på din dyrlæge. Hesten skal have et sundhedschek.

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

Jeg er en vallak på 8år og som har fået sur stråle. Min ejer ved ikke hvordan hun skal behandle mig. Desuden er min pels blevet temmeligmat, til trods for at jeg får masser af foder og mineraler.

Svar

Den sure stråle skal du sørge for at smeden kommer og renser ud. Og så skal din ejer forsætte med at rense op. Dette taler I med smeden om.

At din pels er mat kan skyldes. at du er ved at skifte pels, og har stået med dækken hele vinteren. Det bør rette sig, hvis du ellers får mineraler og vitaminer. En god fodersammensætning er selvfølgelig også baset på at du får nok stråfoder af god kvalitet. Tarmkanalens bakterieflora trives ikke godt på kraftfoder alene og det kan man godt få en mat pels af. Hvis du klør i pelsen, kan der selvfølgelig være taleom lus.

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål vedrørende min hoppe (jackie)
jeg har tit problemer med at binde jackie for når jeg har bundet hende godt fast så hun ikke kan få knuden op så når jeg vil til at strigle hende på siden begynder hun at gå baglæns og når hun ikke kan gå længere går hun i panik og river så alt hvad hun kan i torvet indtil hun er fri og så vil hun ikke nærme sig pladsen der hvor hun er bundet jeg tror det har noget med den ulykke som hun var udefor for et stykke tid siden jeg håber at du skriver snart for det er trals at jeg ikke kan strigle hende udenfor

Svar

Der er nogen heste der bare ikke kan lide at stå bundet og det må du finde dig i. Hold hende i snoren eller lad en person holde hende. Man kan ikke lave om på at hun går i panik og reagerer på denne måde. Nogel heste kan heller ikke stå bundet på staldgange eller i boksen. Jeg tror du må leve med det og prøve at udgå situationer hvor hun står bundet og samtidig mærker det strammer i nakken.

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Min 3½ årige DV Vallak er begyndt at sparke meget op på sin mave!?hvad kan det skyldes??min dyrlæge har været ude og undersøge ham flere gange, men han siger at der ikke er noget i vejen!!kan det passe?Jeg har også lagt mærke til at min hest spiser jorden når han er på jordfold, er det normalt??

Svar

Det lyder som om din hest har ondt i maven. Der kan være tale om, at han har en irritation i tarmsystemet evt. som følge af, at han æder sand/jord. Det er ikke normalt, at heste går og æder jord, men man ser det ved mangelsygdomme som f.eks hvis den mangler mineraler. Prøv at findel din hests pærer og mærk, om der er sand eller jord i afføringen. Jeg kan kun anbefale dig fortsat at holde øje med den og evt. køb noget "husk" til at komme i dens foder. Dette kan rense tarmkanalen ud for sand/jord.

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Der har været en del snak på Heste-nettet omkring sukker eller melasse i hestens foder.

Blandt andet at melasse giver heste huller i tænderne og svamp i maven.

Dette bekymrer mig en del, da min hest næsten dagligt får klidmelasse sammen med gulerødder og mineraler, for at øge energiniveaet!

Så jeg vil meget gerne høre, om jeg skal stoppe med at give min hest klidmelasse, og hvad jeg evt. i stedet kan bruge til at øge hestens energiniveau?

Svar

Det er rigtigt at for meget melasse nok ikke lige er så godt for tarmkanalens tarmflora. De bakterier der lever der er bedst til at førdøje/omsætte træstof/cellulose, Kommer der for meget letfordøjeligt ned i tarmkanalen, vokser der er en forkert flora frem, og dette kan give en syurt lugtende afføring m.m.

Hvis du bruger melassen med måde, ser jeg det ikke som et problem. Energien får den jo af det foder du giver den generelt.

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Min araber har gennem sit liv haft gentagne kollikanfald. Efter at have eksprimentret med foder får han i dag:
Valsede kerner: ½ havre og ½ byg med grøntpiller.
Desuden får den 2 kg gulerøder eller rødbeder,to skiver hø, melasse og soyaolie. Fordelt over fire måltider. Denne kobimbination har holdt ham fri for kollik i over et år. Bortset fra små anfald, der kunne gåes væk!

Problemet er så, at hestens gødning stadig lugter fælt, nogle gange mere end andre. Gødningeprøven viser ingen orm.

En dyrelæge sagde til mig den havde irriteret tyktarm, og det havde mange lidt varme heste, det var prisen man må betale med den race!

Ellers trives hesten godt har fin pels, godt humør og masser af arbejdsglæde! Men   jeg frygter lidt at stå med en hest med mavesår en dag eller er det hysterisk?

Svar

Vedrørende din hest der tit har kolik: jeg synes din foderplan lyder fornuftig. Det at pærerne lugter grimt, lyder derimod ikke så godt. Giver du ham nok stråfoder af god kavlitet?. De to skiver, du skriver du giver, er formodentlig ikke nok, hvis han kun får dette en gang i løbet af dagen. Det er ofte stråfoderet, der giver en god mave-tarmflora og dermed en beghageligt lugtende afføring. 

Hvis dette er i orden, kan du gennem din dyrlæge købe  tilskudsprodukter, der giver bakterier til tarmen. Du kan også forsøge dig med A 38 (1 L dgl.): Dette gives i foderet i en måned.

En sidste løsning kunne være at få din dyrlæge til at behandle ham med afføring fra en anden hest, der har en god afføring: Dette kan evt. gøres efter, at din hest først har fået renset tarmen ud, og derefter gives der, i flere dage gennem sonde en god portion afføring ned i maven på din hest.  

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Jeg har en hoppe på snart 3 år,da jeg købte hende for 2 må. siden,var der meget betændelse i det en øje, har fået noget salve(kloramfenikol 1%,hver gang jeg stopper med dette kommer det igen!Hvad gør jeg? Desuden har hun ikke meget man/hale, det er noget med generne sir min dyrlæge(hun er knapstrupper)kan man give hende tilskud af et eller andet?.Hun skælder også meget og kan ligesom mærke en ujævn hud pletvis på kroppen,har vasket hende i et svampemiddel 4 gange,men er kommet igen,hmm!Hvad kan jeg gøre til at hun får en sund og blank pels........unden skæl?Hun er ude hver dag får ren havre, guller og hø/halm.

Svar

Du bør få din dyrlæge til at se på din hoppe og behandle hende for sit hudproblem. Du kan prøve at vaske hende nogle gange med noget iodsæbe, hvis det ikke drejer sig om for store områder. Ellers skal der nok noget antibiotika/pennicillin til.   

Dyrlæge Charlotte Frigast

Spørgsmål

Jeg har en hest som er 5 år den står på rideskole, hvor der har været kværk.
Min hest har også været syg, den havde hævet kirtler og feber.Men efter 3 uger havde den sekret fra det ene næsebor og ingen feber. jeg fik at vide jeg godt kunne ride den igen, da der ikke var noget at høre på den. efter en uges ridning begyndte den at hoste kun en gang når jeg har rede omkring 25 min. hvorfor hoster den når den bliver varm? det har stået på i ca 3 uger og det er hver gang jeg rider. Den spiser godt og virker glad.

Svar

Jeg tror, din hest er irriteret i luftvejenes slimhinder efter kværke-angrebet. Ligesom vi selv gør det, kan hestene godt hoste lidt i flere uger efter en luftvejs-infektion.

Hvis hesten bliver ved med at hoste i mere end en måned, hvis hosten tager til eller andre symptomer (f.eks. næseflåd) fremkommer, skal du have dyrlæge igen

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

Jeg har en 9 år gammel hoppe som ijanuar fik en seneskedebetændelse ivenstre bagben.
Hun blev opereret i januar og stod så stille i3uger hvorefter vi skrittede på hende i 3uger. Hun har nu lavet en kodeledsforvridning i det samme ben og har igen haft dyrlæge han gav hende quadrisol. det er nu 14 dage siden og jeg syntes ikke at det bliver bedre. Hun er lidt hævet og varm. Hvad vil du anbefale at vi gør ved hende?

Svar

Du skal have dyrlæge igen. Det er umuligt her at afgøre, om det er den gamle seneskede-betændelse eller kodeleddet, der volder problemer. De to strukturer ligger meget tæt på hinanden

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

Jeg har et spørgsmål angående en pige fra min klasse. Jeg har gåer i skole med hende side 1. klasse. Jeg har redet siden jeg var 5år og ved derfor meget om heste. Hun fik sin første hest da hun var13-14 år, men problemet er bare hun ikke passer den godt. Hun har en søster der er to år yngre end hende,....indtil for nyligt! Deres traver på 14 år døde. De siger det var fordi den var gammel, men det tror jeg ikke på. Jeg var ude ved hende angående nogle lektier og skulle se deres nye traver. den kom fra en godt hjem og førhen gik denmed dækken - det gør den ikke mere for de fik den med hjem uden dækken og den kom direkte ud i frostvejr(de har ingen stald, kun et skur)(den er 6år) Jeg   mærkede på den, den var meget tynd. den havde ingen vand og ingen halm/hø. jeg sagde til dem den ikke havde noget vand(det var frosset) og de inorerede det! Så sgade jeg hvis de ikke gav den noget nu gjorde jeg. Så tog de sig sammen og hentede en spand. Det drak den selvfølgelig med det samme og de skulle hente to spande mere før den var "mæt" endlig smad de en klat hø ud til den og det åd den med det samme.....Jeg har fortalt dem hundrede gange at den ikke kan gå uden vand/halm osv, men de fatter det ikke!(og det gør deres forældre heller ikke) Nå men jeg gik med hende op og begyndte at lave lektier. Lige pludselig så vi en mand der gik rundt nede ved deres hest(der var lillesøsteren allerede gået ud) og jeg holdte mig i bagrunden. Han ville se den foder osv. jeg så straks de hvide træsko og fandt ud af at det var en dyrlæge. Så begyndte tingene at falde sammen. Dyrlægen tjekkede om den havde det godt. Og jeg ærgede mig gul og blå over at den havde fået vand og halm(det havde den ikke fået hvis jeg ikke havde sagt det) Dyrlægen kunne ikke komme hen til hesten for den løb væk hele tiden(han mærkede ikke rigbenene) da han kom ind for at se foderet havde de "desværer" ikke mere, men det skulle de ud og købe i dag ....sagde de! Dyrlægen tog afsted igen og sagde deres far bare kunne ringe på det og det nummer! Nu kunne de ikke skjule sandheden mere for mig, og de sagde at for en uge siden havde politiet, dyrlæger og dyrernesværn været ude ved dem pga. at der havde været nogle klager over at de misrøgtede deres heste(enig) og det var derfor dyrlægen havde været der.  Jeg fatter ikke de ikke havde givet dem forbud mod at have dyr. Det kan bare ikke være rigtig at endnu en heste skal dø på denne forfærdenlige måde!!!!Den er kun 6 år så den kan måske holde  2-3 vintre endnu!!!
Hvis der ikke snart blive gjort noget, ved jeg ikke. Mit spørgsmål er derfor: Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hesten? kan jeg melde dem anonymt? Har jeg nogle muligheder for at gøre noget ved det? Jeg kender pigen meget godt og hun er flink, men fatter ikke at man ikke kan behandle heste på den måde som hun gør!
Håber du kan svare, for jo længere tid der gør jo svagere bliver hesten!!!!

Svar

Det lyder ikke, som om hesten du beskriver bliver passet godt. Der har jo allerede været en anmeldelse for vanrøgt, så det kunne da være, at familien har fået en lærestreg.

Hvis du ikke synes, forholdene bedres, kan du klage til Hestens Værn (find adressen eller telefonnummer/faxnummer/E-mail i telefonbogen eller på internettet). Du skal lave en beskrivelse af hestens manglende pasning og opgive dit navn og adresse. Dit navn bliver hemmeligholdt, og Hestens Værn sender en fagmand ud for at kontrollere hesten. Hvis han skønner, der er tale om vanrøgt, vil Hestens Værn politianmelde hestens ejere

Dyrlæge Jørgen Falk-Rønne

Spørgsmål

 

Svar

 

Tilbage til Oversigt >>>>>>

Til spørgsmål/svar Hest I Til spørgsmål/ svar Hest II   Til spørgsmål/ svar Hest III   Til spørgsmål/ svar Hest IV

Til spørgsmål/ svar Hest V