Fra M. Nielsen har vi fået et spørgsmål vedrørende behandling af en hund med hårsækmider. Nielsen spørger, om vask med Sebacil kan kurere hårsækmider efter 2 til 3 ganges vask. Da brevet fra Nielsen ikke nævner noget om sygdommens omfang hos hunden, vil jeg gennemgå de forskellige former for hårsækmideangreb hos hund.

Hårsækmiden- Demodex canis er en normal beboer i huden hos alle hunde. Som navnet siger, lever miderne nede i hårsækkene og de er til stede i et lille antal hos alle sunde og raske hunde. Miderne overføre til hvalpene fra tæven inden for de første tre levedøgn. Forsøg har vist, at miderne efter dette tidspunkt ikke kan overføres mellem hunde.
Når hunde får hudsygdom på grund af hårsækmiderne kaldes denne demodikose. Hos hunde hvor demodikose bliver et problem skyldes det, at deres hud er økologisk favorabel for midernes formering og vækst. Dette menes at bestå i en immunologisk brist, som kan være af midlertidig eller permanent varighed. Demodikosen kan inddeles i to typer: Lokaliseret og generaliseret (udbredt) demodikose.

Lokaliseret demodikose
Optræder som et eller flere mindre hårløse partier med rødme og let skældannelse, hyppigst i ansigt og på forbenene. Der oftest tale om unghunde og tilstanden er godartet med spontan helbredelse, og kræver sjældent behandling.

Generaliseret demodikose
Dækker større dele af kroppen og kan inddeles i demodikose hos (1) unghunde fra 3-12 mdr, (2) voksne hunde og (3) kronisk potedemodikose.
Ved den generaliserede demodikose er der tale om en mere alvorlig tilstand, hvor hunden ikke længere er i stand til at kontrollere antallet af mider, som opformeres i store antal. Tilstanden kompliceres ofte yderligere af sekundære bakterielle følgeinfektioner. Der er i de fleste tilfælde tale om en arvelig brist i immunsystemet, hvorfor disse hunde ikke må bruges i avl. Hvor den generaliserede demodikose hos unghunde fortsætter ud over det første leveår kan sygdommen ikke helbredes, men i bedste fald kontrolleres, så hunden ved gentagne behandlinger kan leve med sin sygdom.

(1) Unghundedemodikose.
Der er tale om en videreudvikling af den lokaliserede demodikose. Dyret kan på grund af en immunbrist ikke kontrollere antallet af mider. Dog vil ca 50 % af disse hunde helbredes inden 1 års alderen, uanset om de behandles eller ej. Symptomerne svarer til de for den lokaliserede demodikose beskrevne blot med større hudområder involveret og en høj frekvens af sekundære bakterielle infektioner. Hos hunde som uden behandling kommer sig inden 1 års alderen kan arvelige forhold udelukkes.

(2) Voksen demodikose.
Kan ses som en fortsættelse af unghundedemodikosen. Problemet kan forsøges behandlet ved gentagne behandling med midedræbende bade.

(3) Kronisk potedemodikose.
Er som navnet angiver udelukkende lokaliseret til poterne og vil oftest vise sig ved kroniske bakterielle infektioner i huden mellem tæerne og trædepuderne (furunkulose). Gentagne bade i midedræbende midler kan anvendes sammen med antibiotikabehandling.

Diagnostisering af demodikose.
Diagnosen stilles ved undersøgelse af skrabeprøver fra huden, som undersøges under mikroskop, med påvisning af mider og æg.

 

Behandling af demodikose.
Det eneste kendte effektive middel mod demodikose er stoffet Amitraz (Sebacil indeholder ikke Amitraz), som herhjemme ikke er i handelen og kun kan skaffes af dyrlægen via Landbohøjskolens apotek. Da demodikosen som tidligere nævnt skyldes en manglende evne hos det angrebne dyr til at kontrollere midernes antal, er sygdommen vanskelig at behandle, når det drejer sig om den generaliserede demodikose hos hunde over 1 år. I svære tilfælde kan aflivning komme på tale.

 Kristian Pedersen, Aalborg Dyrehospital