banner_proto.jpg (9554 bytes)

Læs spørgsmål og svar Kaniner og Gnavere V

Spørgsmål

Vi har en dejlig dvrægkanin på 11. mdr. Hun er en rigtig krudtugle. I mandags d. 4.2.02. kl 18.30 begyndte hun pludseligt at bløde kraftigt fra enden. Der kom store klumper af mener dyrelægen koaguleret blod. Vi var så heldige at få fat i vores dygtige dyrlæge som indlagde hende med det samme. Hun har været indlagt i 2 døgn og efter at hun er kommet hjem er hun stoppet med at bløde. Hun ville ikke spise og drikke mens hun var indlagt. Hendes temperatur lå d. 4.2 og 5.2 på 36,5 grader hvilket er en del under normalen. Igår hvor blødningen er stoppet har hun 37,6. Mens hun var indlagt har man forsøgt at finde ud af hvorfra blodet stammede men uden held. Der er taget rtg. som ingenting viste. Hun får antibiotika og har fået væskeinfusion under huden. Dyrelægen siger at den eneste sikre måde at stille diagnosen på er kirurgisk. Men det tør vi ikke pga. hendes almen tilstand. I forevejen lav temp. og 2 dages blodtab. Vi har nu fået hende hjem og skal tvangsfodre hende. Hun synker ikke maden så det er svært. Jeg kan få hende til at drikke af en lille sprøjte. Hun får kogt vand og ananasjuice. Hun har siden vi kom hjem igår kl 18.00 fået ca. 100 ml. vand og 12 ml. ananasjuice. Er det nok ? Hvor meget skal de drikke i døgnet ? Vi har fået at vide at hun skal begynde at spise idag senest imorgen ellers skal vi tage en beslutning enten aflivning eller operation. Har du noget bud på hvad hun kan fejle. Hun kan ikke være gravid da vores han er kastreret.

Svar

Umidelbart har jeg heller ikke bud på, hvad præcist din kanin fejler . Men mistanken kan være en blødende svulst i enten livmoderen eller i tyktarmen . Det er ikke givet at den kan ses på røntgen , og derfor er den eneste måde at finde problemet på er at operere for at se ,hvor det blødende kommer fra.

Jeg synes du skal snakke med din dyrlæge om at få det gjort så hurtigt som muligt. Hvis du i mellemtiden skal tvangsfodre den vil jeg foreslå at du opløser kaningrøntpiller, og bruger blander denne grød op med babymad som f.eks gulelrodsmos eller amdet med grøntsager . Jeg håber det kommer til at gå godt for din lille kanin.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg overtager om nogle dage en dværgvædder fra en som desværre er blevet træt af at passe den. Jeg har i forvejen 4 marsvin. Mit spørgsmål er; hvordan fodrer jeg bedst kaninen? (Han er 2 ½ år) Marsvinene får en blandning fra dyrehandleren der også skulle kunne bruges til kaniner. Kan jeg fodrer med dette eller er kaninpiller bedre? Jeg får lidt af dens sædvanlige foder med men det kan jeg ikke købe heroppe(jeg bor i den ene ende af landet-kaninen i den anden ende) Er der noget frugt/grønt kaniner ikke kan tåle? Jeg havde for snart 10 år siden 3 angorakaniner som blev fodret med kraftfoder til køer, de blev næsten 10 år gamle. Er det normalt? Til sidst vil jeg gerne vide hvor stort buret skal være når man holder kaninen i en lejlighed og den kommer udenfor i sele så tit vejret tillader det? Og selvfølelig ud i lejligheden hver dag.(jeg vil selv bygge et bur til ham)

Svar

Det er naturligt for en kanin af æde masser af græs og grønt og dertil en lidt  frø og korn. Sådan er kosten for en kanin der lever i naturen og det skal man såvidt muligt prøve at efterligen når vi har dyrene i fangeskab. Derfor skal du give den masser af frisk græs og grønt så længe det kan plukkes. Dertil godt enghø og så suplerer du med kaningrøntpiller. Om vinteren give kan du give gulerødder kinakål rominasalat ( en lidt grov salat ) jordskokker .o.s.v  Grøntsager du helst skal undgå er spinat, rababer og du skal være forsigtig med for store mængde af kål. 

Du skal bruge de foderpiller der er beregnet til kaniner. Og efter min mening skal du undgå at give de foderblandinger der indeholder en mængde fede korn og frø. Alt for mange kaniner er for fede og det giver ofte problemer.

Bur til en kanin skal være så langt at kaninen udstragt kan være der 2 gange og i højden skal den kunne sidde oprejst og strække sig . Det betyder at en kanin på ca 2-3 kg skal have et bur der er ca 100 x50x50 cm .

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en ørkenrotte, der hele hans liv har haft problemer med at hans næse og øre irretere ham (ca. 3½ år). Jeg opdagede det ved at han engang havde kløet sig selv til blods og jeg måtte tage til dyrlægen med ham. Dyrlægen sagde at hun ville mene han har allergi, og jeg har siden prøvet at finde ud af for hvad, uden at det har lykkes for mig.
Nu er det altså sådan, at han har fået en søn der har større problemer end han selv, så meget at han det meste af tiden er helt hårløs om hele næsen og omkring øjnene. Han bliver sløv og ser meget syg ud, så syg at jeg har været tæt på at aflive ham (Han har fået andre unger, der ikke ser ud som om de har problemer med noget). Det ser ud som om at hvad de end fejler så har de det hele tiden, men at det i perioder bliver værre end normalt.
Jeg vil meget gerne have et råd til hvad jeg skal gøre, for jeg er ikke sikker på at jeg vil lade sidst nævte ørkenrotte gå igennem endnu et udbryd at det her

Svar

Som du beskriver dine ørkenrotters sygdom tror jeg også at det er et allegiproblem . Det kan være arveligt ligesom du ser det hos mennesker.Det er svært at gøre noget ved problemet, hvis du ikke kan finde frem til, hvad det er, de er overfølsomme over for.

Men noget af det du skal begrænse er støv i omgivelserne. D.v.s at  hø  du giver skal du ryste godt af, og fugtes med blomsterfrostøver for at holde på støv. Spåner skal du undgå, da dette også støver meget , du kan i stedet bruge spagnum eller flis som bunddække. Har du forsøgt at udelukke nogle fodertyper for at se om det forbedre situationen ??

Hvis du allerede har forsøgt dig med disse ting, og det ikke har haft nogen effekt, har jeg ikke så mange andre forslag til dig  
Og hvis den lille ørkenrotte lider voldsomt under problemet og der ikke kan gøres noget er det måske bedre den får lov at sove ind.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg tror min kanin har blinkhindefremfald. hvad skyldes det? den drikker ca. 300cc om dagen plus den får frugt og grønt næsten hver dag.

Svar

Blinkhindefremfald er i sig selv ikke en sygdom, men et symptom på at der er noget andet i vejen med din kanin. Det kan skyldes  problemer med tænder , øjnene eller, den kan måske have orm .

Det er svært at svare mere konkret på dit spørgsmål, da du ikke skrive noget om der er andre symptomer.

Hvis der er andre symptomer og den vedbliver af have fremfald af blinkhinderne .skal du have den undersøgt hos din dyrlæge.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Vi har 3 kaninhunner som er et år til juli måned. Vi vil meget gerne have kaninunger  ogg så har jeg lige et par spørgsmååål:
Kan man godt med 3 hunner lad den ene blive drægtig?
Skal kaninen være i løbetid eller andet?
Hvor gammel skal hannen være?
Hvor lang tid skal hannen være ved hunnen (vi låner en han)?
Er en kanin ikke drægtig i en måned ca.?
Vi havde tænkt os at få den parret d. 1. Marts. Er det et godt tidspunkt?
Undskyld alle spørgsmålene en det er godt at være klar over det.

Svar

1) hvis du vælger at lade den ene af dine 3 hunkaniner få unger ,skal hun isoleres  fra de andre kaniner . Risikoen for at hun bliver stresset over de andre kaniner og slår ungerne ihjel er for stor. Derfor skal den, der skal være drægtig have sit eget bur

2) Kaniner har ikke løbetid som man kender det fra hunde og katte, de kan parres året rundt ,men det bedste tidspunkt at opnå drægtighed på er fra januar til april.

3) Kaninhanner bliver  kønsmodne i 4-5 måneders alderen og tidligere for dværgracernes vedkommende

4) Hannen skal ikke være hos hunnen. Det er omvendt, du skal sætte hunkaninenen ind til hannen, og hvis de parrer sig, vil det i reglen ske i løbet af få minutter. Hvis der ikke sker en hurtig parring, skal hun tages ud igen og så må du prøve igen en anden dag .

5) Hunkaniner er drægtige i ca 28 dage

6) Omk 1. marts er et udmærket tidspunkt for parring

Jeg håber du har fået svar på alle dine spørgsmål.Elles ved jeg der findes mange udmærkede små bøger om kaniner på biblioteket. Hvis du er mere interesseret i kanin avl, kan du også henvende dig til Dansk Kaninavler Forening.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en Buskhalerotte (degu) som er ca. 3 år gammel på det sidste har han udviklet nærmest hvide hinder på øjnene og pupilerne er utydelige. Dyret lader ikke til at være i smerte men jeg vil meget gerne vide om der kan gøres noget ved det eller om det er normalt for sådan et dyr.

Desuden vil jeg spørge om man kan sætte en ung buskhalerotte sammen med den gamle og om der er særlige forhold der skal tages hensyn til.

Svar

Som du beskriver din degus øjne tyder det på den er ved at få grå stær. Det vil sige at linsen blver uklar. Grår stær kendes hos aller dyreracer og er ofte et alderdomsfænomen. Det kan dog også være en følgesygdom til sukkersyge . Da deguer har en meget stor tendens til at få sukkersyge, kan  den egentlige årsage måskeskyldes dette.

Mine erfaringer med adfærden hos deguer er ikke voldsom stor, så jeg har svært ved atsvare på om du kan sætte en ung og gammel sammen. Måske skulle du starte med at lave en lille skillerum i buret, for de kan vænne sig lidt til hinnanden, inden de lukkes endeligt sammen.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har 2 hunkaniner der går sammen; den ene har fået unger (2 stk) for 1 måned siden og den anden har lige fået unger for et par dage siden. Nu kan jeg ikke finde de nye unger og vil gerne vide om de kan være blevet ædt af den første mor???

Svar

Sandsynligheden for at det moderkaninen der har ædt sine egne unger er nok større end det er den anden kanin der er den skyldige.

Grunden til en morkanin kan finde på at æde sine egne unger er ofte at den bliver stresset og  ikke føler sig tryg.Så vælger den at fjerne ungerne. Derfor skal en kanin, der skal have unger have ro omkring sig .

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Der kommer hvidt væske ud af min kanins ene øje og pelsen rundt øjet om er helt vådt og klistret.
Han kniber det ikke rigtigt sammen og det er ikke rødt eller hævet, det ser bare ikke rart ud.
Jeg har prøvet at vake det med lunket kammillete men det hjælper ikke.

Svar

Det hvide der komme ud af øje på din kaniner betændelsespus. Ofte skyldet det ikke bare at der er betændelse i øjet,men at det stammer fra betændelse ved nogle af tandrødderne.Jeg vil anbefale at du får undersøgt tænderne hos dyrlægen og evt skal der tages røntgen for at se om der er betændelse i tandrødderne

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en stor kanin der har været drægtig, men den fik ingen unger. Min mor tror det er hannen der ikke var god nok,
 men jeg mener at dens foster døde

Svar

Der kan være mange årsager til, at du ikke har set din kanins unger. Måske er det mest sandsynlige at den har født unger, men der har været en eller anden årsag til at den har skaffet dem af vejen. Det vil sige at den har ædt dem .

Det er helt narturligt for en kanin at gøre sådan . Hvis ungerne er dødfødte, ikke rigtigt udviklet eller hunnen har følt sig utryg, da hun fødte, vælge hun at skaffe ungerne bort. Hvis hunnen og hannen går sammen, når hun skal til at føde vil hun være utryg, derfor skal du skille de to ad, hvis den en anden gang skal have unger.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Min kanin har fået nogle mærkelige pletter omme i nakken. Det ligner ikke sår men skæl.Den klør sig næsten hele tiden og ryster hovedet.

Svar

Kløende skæl kos kaniner kan være forårsagt af rovmider. Miderne sætter sig i pelsen og giver meget irritation. Du skal gå til din dyrlæge og få konstateret om det er mider   der er årsagen. Behandlingen kan være, at kaninen skal have insprøjtninger med noget der kan dræbe miderne. Samtidig skal bur og omgivelser renses.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

 

Svar

 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Tilbage til Oversigt >>>>>> Læs spørgsmål og svar Kaniner I Læs spørgsmål og svar Kaniner II  Læs spørgsmål og svar Kaniner III    Læs spørgsmål og svar Kaniner IIII