banner_proto.jpg (9554 bytes)

Læs spørgsmål og svar Kaniner og Gnavere II

Spørgsmål

I lørdags fik vi en dejlig lille Sibirisk Dværghamster. Hun blev købt i en stor dyrehandel, og var efter sigende kun 5 uger gammel.

Lørdag aften og søndag tøffede hun gladeligt rundt i buret, og spiste og drak tilsyneladende okay.

I går aftes (søndag aften) lå hun imidlertid død i bunden af buret.

Forretningen har desværre lukket i dag, men jeg går stærkt ud fra at ungen enten
1) har været syg før købet
eller
2) har været for ung til at blive fjernet fra sin mor...

Har vi nogen chance for at få butikken til at give os en ny hamster i stedet for?   Eller kan de bare grine af os og spørge om vi vil KØBE en ny?

Svar

En hamster kan tages fra sin mor allerede i 3 ugers alderen, så den har ikke været for ung til, at I kunne få den. Umiddelbart kan vi ikke forestille os, at de hos en seriøs dyrehandler blot vil bede jer købe en ny. Hvis der ikke er en oplagt forklaring på dens alt for tidlige død, tror vi helt sikkert, at dyrehandleren vil være forstående og tilbyde jer en ny enten gratis eller til reduceret pris. Held og lykke med den nye!

Spørgsmål

Mit marsvin på 4 måneder virker meget forpint af smerter. Ser ud som om hun har væske i kroppen, især i bagkroppen. Hun har født for ca. 6 uger siden. Går nu sammen med 2 hunmarsvin. Hun vil gerne være i fred, og ser ud til at have ondt,når man holder hende om bagkroppen. Tisser på mig, når jeg vil tage hende op. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende? Håber, I vil svare meget hurtigt, jeg er så ked af at se hende med så mange smerter.

Svar

Du bør helt sikkert få en dyrlæge til at undersøge dit marsvin. Det er helt urimeligt, at marsvinet skal være forpint af smerte, som du beskriver det. Enten skal marsvinet i en eller anden form for behandling ellers skal det aflives. Kan hun i øvrigt være drægtig igen? Et marsvin kan blive parret allerede inden for de første 6-48 timer efter fødslen, så hvis hun har gået sammen med et hanmarsvin på dette tidspunkt, kan hun i princippet være drægtig igen. Hvis du en anden gang ønsker at få unger, bør du først lade hunmarsvin parre, når de er 4 måneder og vejer minimum 500 g. Det er alt for tidligt, du har ladet det hunmarsvin, du omtaler, parre (2½ måned gammel)!

Spørgsmål

Min søns dværgvædder, en han på ca. 1 år, har  det problem at der på ryggen er to bare pletter, hvor pelsen er væk. Der hvor pelsen er væk er der på huden blodige sår. Hvas skyldes dette og hvordan man kan helbrede dette? Ellers er det en sund og glad kanin der trives fint alene i et indebur.

Svar

Blodige sår opstår som regel, når kaninen klør sig f.eks. imod en genstand i omgivelserne eller med poter eller tænder (I skriver ikke, hvor præcist på ryggen forandringerne er). Den hyppigste årsag til kløe på ryggen, er rovmider, der normalt også giver anledning til skæl.  Vi synes, I hurtigst muligt skal få en dyrlæge til at undersøge den, så en eksakt diagnose kan blive stillet og kaninen kan få en behandling, som den har behov for.

Spørgsmål

Jeg har et lille problem med min rotte.Det er som om at den ikke kan dreje sit hovede til venstre når den går.Den kan godt når den slikker sig, men når den skal gå, så går den som om at den slet ikke har kontrol over sin krop.Den går rundt om sig selv.Jeg har prøvet at mærke på den, men jeg kan ikke mærke noget, og hun piver heller ikke.Så det virker ikke som om at der er noget der gør ondt.Jeg håber at du kan hjælpe mig... På forhånd tak

Svar

De problemer du beskriver om din rotte tyder på,at den har probelmer med at føre besked fra hjerne og ned til benene.

Koordinationen af lemmerne sker fra hjernen,og hvis der er noget der forhindrer, at nerveimpulser kommer fra hjerne ned til kroppen, så svigter koordinationen.

Når rotten ikke kan dreje hovedet til venstre, når den går, er det sikkert fordi, der er noget der  blokerer for nerveimpulserne, når den bevæger sig. Men disse impulser kan komme igennem, når den sidder stille og kun skal koncentrerer sig om at slikke sig.

Det der kan forhindre nerveimlulser i at komme frem, kan være en svulst eller en blødning i hjernen.   Mulighederne for at gøre noget for rotten er for at få tilstanden til at blive bedre, kan jeg ikke vurderer ud fra dit brev, men prøv at få den undersøgt hos din dyrlæge. 

Spørgsmål

Jeg har hørt at det er godt for kaninens pels at give den nødder... Passer det ???

Svar

Nødder er meget fedtholdige og da mange kaniner  bliver for tykke ogfår leverproblemer p.g.a for fedt foder, vil jeg ikke anbefale at give din kanin nødder .  Hvis du giver den gode kaninpiller og masser af frisk grønt og god motion har den det bedst .

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

jeg har et spørgsmål til dig om min ene kanin!
Den piber meget for tiden, nogle gange når jeg tager den op (det er ikke fordi den er bange for mig)når den "gør sig ren" og når den leger med en anden kanin!
Jeg ved ikke hvorfor den gør det! Først troede jeg at den havde ondt et eller andet sted!
ved du hvorfor?
Jeg vil blive meget glad hvis du ville svare på spørgsmålet!

Svar

Jeg ville meget gerne, hvis jeg kunne give dig et simpelt svar på dit spørgsmål, men det er ikke nemt. Der kan være mange grunde til din kanin piver, men ud fra de oplysninger du giver mig lyder det mest som lydene kommer når den er i kontakt med dig, den anden kanin, eller når den er igang med at pusse sig. Det vil sige det er situationer hvor den har det godt. Derfor har jeg en formodning om at den signalisere velbehag. 

Det er kun hvad jeg kan formode, og du skal selvfølgelig lægge mærke til at den æder, drikker og kommer fint af med afføring og i det heletaget ser ud til at trives. Hvis der er de mindste tegn på at den ikke trives skal du tage kaninen til dyrlæge .   

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

jeg har en kanin, som vist er en dværgkanin.
1)hvor gammel kan han blive??
2) skal jeg tage til dyrlæge med ham, når han skal have klippet negle, og behøver man at gøre det??
3) hvor tit bør han få et sundhedstjek hod dyrlægen?  han er 41/2 nu og har aldrig været syg.

Svar

1) Dværgkaniner kan blive op til 10 år, hvis de passes godt, det vil sige de får en fornuftig kost, godt med motion og masser af kærlig pleje.

2) Hvis kaninen ikke får slidt sine negle, ved at grave i jorden ofg løbe i jord og sand , skal de klippes med mellemrum.

Det vil være en god idé at gå til dyrlægen første gang  neglene skal klippes, så kan dyrlægen vise for dig hvordan de skal klippes, så du frem over kan gøre det selv.   

3) Et sundhedschek hos dyrlægen vil være godt med ca 1 års mellemrum. Så bliver den set efter i tænder,  ører, pelsen . Den kan blive vejert og undersøgt for utøj. 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

hvor gammel kan min kanin blive? han står alene! nu er han ca.6 år.

Svar

Kaniner middellevetid angives at være mellem 5- 8 år lidt afhængigt af racen , men vi ser jævnligt at de bliver noget ældre.
Dyrlæge  Anne Greisen

Spørgsmål

Jeg har en kanin, blanding mellem vædder og fransk kæmpevædderl. Men på det sidste har han tabt sig, og i går ville han slet ikke spise. Jeg har haft en anden kanin også, men den døde i sommer og de gik aldrig i det samme bur fordi de ikke kunne enes. Kan hans vægttab skyldes at han keder sig???- Han har aldrig fejlet noget før...

Svar

Din kanin taber sig ikke på grund af kedsomhed men enten fordi den er syg, eller fordi den spiser mindre, måske pågrund af dårlige tænder. Du bør derfor snarest få din dyrlæge til at undersøge din kanin. Hvis begge dine kaniner var ukastrerede hankaniner, har det været derfor de ikke har kunne enes.
Dyrlæge  Anne Greisen

Spørgsmål

Jeg har et Marsvin, der har utrolig meget ørevoks i ørene. Det er så meget at det går helt ned i øregangen.Hvordan renser jeg det?

Svar

Meget voks i ørerne på marsvin kan skyldes øremider, så derfor syntes jeg du skal have den undersøgt for at være sikker på det ikke er det der er årsagen, og dermed få den behandlet. 

Ellers kan du rense ørene med øre-rensemiddel, der er beregnet til katte. Det kan du få hos dyrlægen og nogle dyrehandlere.  

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en kanin som nyser meget, men ved ikke hvad det er. Er den allergisk over få sit hø eller hvad ???

Svar

Hvis din kanin nyser og der ikke er noget flåd eller snot fra næsen, så kan det betyde at der der er noget der irriterer den i næsen. Det kan være allergi, af en eller anden slags.Om det lige er høet kan kan jeg ikke svare på. Men prøv at lægge mærke til om nyseriet forstærkes når der kommer frisk hø ind . ? Hvis det sker er der sandsynlighed for at den reagerer på støvet . 

For at mindske støvet fra høet, kan du ryste det godt eller dusche det med blomsterforstøver, inden du giver det til  kaninen . Hvis det ikke har effekt vil jeg anbefale at du få kaninen undersøgt af en dyrlæge      
 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Tilbage til Oversigt >>>>>> Læs spørgsmål og svar Kaniner I Læs spørgsmål og svar Kaniner III