Fri for lopper... fri for lopper...?

Læs spørgsmål og svar Fugle II

Spørgsmål

Min undulat begyndte at tabe/pille fjer på brystet for ca.  2 mdr siden. I starten var det ganske lidt den pillede af, men efterhånden er det ganske mange fjer der mangler på brystet. Fuglen virker ikke syg/trist, men kommer med nogle hvin engang imellem, som om noget bider den eller niver. Kan den være en form for mider eller lign.? Jeg har prøvet at give den viatmin tilskud i dens vand uden effekt.

Svar

Der kan være mange årsager til at en fugl begynder at plukke sig. Det første man skal tænke på, er om der kan være utøj, som du selv er inde på . Derfor er det klogt, at få den undersøgt for utøj hos en dyrlæge. 

Hvis dyrlægen ikke finder noget på den, skal du igang med at observerer fuglen, for at få et indtryk af, hvornår den bider sig og hvor ofte det sker. Det er nemlig sådan at mange fugle bider sig p.g.a kedsomhed, stress eller påvirkning udefra. I de situationer kan det være svært at stoppe plukkeriet igen, med mindre du kan finde årsagen og gøre noget ved det . Mange undulater stopper med át plukke sig hvis de kommer sammen med andre undulater. Eller hvis du begynder at beskæftige dig meget med den og lader den komme ud på gode flyveturer. 

 Fra naturens side har undulater aldrig været tænkt som alenefugl. 

Læs evt artiklen af dyrlæge Knud Steensborg - klik her

Spørgsmål

Min han-undulat(Pelle) har i den sidste uge været meget stille, den pipper ikke som den plejer, men kommer med en meget høj klar lyd i stedet for. Den spiser lidt mindre, og bevæger sig meget lidt. Den anden han-undulat (Emil)den deler bur med er meget over Pelle hele tiden, det ser ud som om den hele tiden vil slås. Jeg har nu sat Emil over i et andet bur, så Pelle kan få ro, i håb om at den vil komme sig. Er det forkert at skille 2 fugle ad, der har været vant til at sidde sammen????Skal jeg gå til dyrelægen og få tjekket om Pelle fejler noget???

Svar

Det lyder ikke som din fugl Pelle er helt rask, og derfor er det rigtigt af dig at give den ro i et bur væk fra den anden fugl.

Hvad den evt fejler er svært at svare på. Den kan have fået en eller anden form for infektion, og dermed føler den sig træt . 

Det er altid betænkeligt når en fugl bliver mere stille end den plejer, og når den æder mindre end den plejer. Det er godt at give en sløj fugl lidt ekstra varme, evt dække en del af buret til med et tæppe så den også kan søge bort fra lys. Hvis den ved bliver at være trist skal du tage den til dyrlæge. 

Spørgsmål

Dette er om min 2 årige undulat Tobias, han har lige fra jeg hentede ham været en meget nervøs fugl, er bange hvis man stikker hænderne ind i buret osv, og hvis andre laver store og voldsomme bevægelser (hvis jeg danser foran deres bur bliver han rigtigt glad og synger med). Til daglig er han en glad og fræk fugl (sidder i bur med en ældre hanundulat) som han sidder og nusser om. Men sker der noget uforudset, ser han meget bange ud og gemmer sig bagved sin "bror", kan han have oplevet noget "traumatisk" i tiden inden jeg fik ham, og er der noget jeg kan gøre for at hjælpe ham?

Svar

At være nervøs eller bange for noget voldsomt og ukendt er en normal og til tider hensigtsmæssig adfærd. Du kan kun vinde hans fortrolighed ved at beskæftige dig meget med ham på en rolig måde. Gå langsomt frem! Du må aldrig overskride hans grænser. Det skal forstås sådan, at hvis han begynder at vise angst, skal du trække dig tilbage

Fagdyrlæge Jørgen Mikkelsen

Spørgsmål

Jeg har to undulater, som skal have unger... Skal de have et eller andet specielt foder imens... Jeg ved godt at man kan købe et eller andet hos dyrehandelen (jeg  kan ikke lige huske hvad det hedder) Men er det noget de SKAL have, eller er det bare noget som er en god ide???

Svar

Når dyr skal formere sig har de brug for ekstra  energi ,og det kan gives som speciel fodertilskud . Det gør sig også gældende for undulater, ellers risikerer du, af fuglene bliver for afkræftede af at producerer æg og opfostre unger.Derfor skal du til dyrehandleren købe tilskudsfoder eller opfostringsfoder som undulaterne skal have, mens de er æggelæggende og opfostrer unger.   

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

hvor gammel skal en amazonpapegøje være før den må blive stækket??
kan I anbefale en dyrlæge her i Koldingområdet??
på forhånd tak

Svar

Når du  spørger om at stække en papagøje, tolker jeg det som at du spørger om at klippe fjer på vinger,og ikke at foretage et operativt indgreb .

Det sidste er heldigvis ikke tilladt i Danmark .

Så snart fuglen kan flyve er det muligt at klippe fjer på vingerne . Men det skal ikke gøres så fuglen slet ikke kan flyve bag efter.

En fugl har vinger, og den er skabt til at flyve. Det skal den have lov til, også selv om den bor sammen med mennesker.

Når man har en intelligent fugl som en papagøje, skal den ud af buret og have daglige flyveturer. Samtidig skal den der ejer papegøjen bruge megen tid til at træne med dyret. Den skal lære at komme når der kaldes, og den skal lære at gå ind i bur igen, når ejereren ønsker det. Den skal have udfordringer og små opgaver. I det hele taget skal en papegøje have lige så meget træning som en hund.

På den måde vil du få en papegøje, der måske kun skal have klippet lidt af vingerne for kun at begrænse bevægelserne en lille smule, samtidig med at der trænes med den . På den måde vil både du og papegøjen få mere fornøjelse af hinnanden  

Vedrørende dyrlæger i Koldingområdet der har fugle som interesseområde, har jeg ikke kendskab til, men prøv  at spørge din lokale dyrlæge om  han/hun kan henvise til en i området.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg tror desværre jeg har givet min hvidtoppede kakadue for meget frugt og grønt, så han har haft meget dårlig mave. Han har haft tynd mave og han har kastet op.

Lige nu sidder han helt passiv.

Det er dag to nu, hvor han bare sidder på sin pind og hverken vil spise eller drikke, hvad gør jeg for at få ham igang igen?

Svar

Normalt kan fugle tåle en del grønt og frugt, men hvis den pludselig får meget mere end den er vant til kan det selvfølgelig slå maven i stykker. Men den dårlige mave kan også skyldes, at den har fået en maveinfeltion.. 

En  fugl der ikke vil æde og som sidder og puster sig på i buret, er en ret syg fugl. Derfor vil jeg sige at du hurtigt skal kontakte din dyrlæge og få den undersøgt og behandlet .

Hvis din fugl begynder at sidde at hænge er det altid godt at give den ekstra varme. Lad den få ro ,evt. ved at dække den ene halvdel af buret med et tæppe.

Det er vigtigt at den får noget at drikke, prøv at give den sukkervand med en ske. Lidt youghurt  er også godt til at få maven igang igen . Lune kogte ris er også en mulighed

Men vil den ikke æde og har tynd afføring mere en 2 dage skal den til dyrlæge.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

jeg har fundet en undulat, men jeg er i tvivl om den er ung eller gammel.
den er ikke så stor, og så er dens vokshud, det som sidder over næbbet, sådan lidt "krøllet" , det er ikke glat som på vores anden undulat.
tror i den er gammel  ?

Svar

Når vokshuden er lidt forhornet og krøllet, kan det være tegn at det er en lidt ældre undulat. Hvor gammel kan jeg ikke sige. Men sikkert over de første 3 -4 år.  Men da undulater der passes godt kan blive over 10 år, vil der sikkert være mange gode år  tilbage for din nye undulat 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

vores 20 ænder og 10 kyllinger er pludselig blevet kanibaler . vi har forsøgt med spray mod kanibalisme men det hjælper ikke .  hvorfor starter problemet ?  vi køber foder speciel til kyllinger og ænder, skal de have andet?

Svar

Stress er ofte årsag til kanibalisme hos fjerkræ. Hvad der så er årsagen til stress kan være vanskeligt at afdække. men en vigtig faktor er at dyrene skal have tilstrækkeligt plads, til de kan udfoldes sig på eller hvis der er dominasproblemer at de svage har mulighed for at trække sig bort . En anden årsag til stress kan også være, hvis dyrene ikke har til strækkeligt at rode og skrabe i .Altså godt med strøelse og også gerne noget grønt at hakke i. Slå noget græs og alge til dem.Giv dem grøntsagsaffald, så de har  noget at hakke i, og denmed ikke hakker hinanden .

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Min ene undulat er rød på øjenlågene og har tynd mave. Hvad kan der være galt med den? Det har stået på i flere uger, men nu virker den også syg (puster sig op og er stille).

Svar

Det tyder på din undulat har fået en infektion, der  breder sig til hele kroppen.  Når den nu begynder at sidde og hænge skal du hurtigt til dyrlæge med den for at få den undersøgt og sat i behandling med antibiotika. Det kan gå meget stærkt med infektionsygdomme hos fugle, når først en fugl begynder at blive stille, puste sig op og  har nedsat ædelyst, er den ret syg og skal have hjælp. 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

min undulat (hun) fik pludselig hvide mærker på vokshuden, jeg viste det til min mor og sagde at jeg skulle bruge jeres  web-side og spørge jer , det gjorde jeg og nu vil jeg gerne have et svar på mit spørsmål.

Svar

Præcist hvad der er årsag til  de små hvide mærker på din undulats vokshud ,kan være svært at svare på når jeg ikke ser det, Men jeg kan forestille mig det kunne være små ar i huden efter fuglen måske har haft nogle små sår. Når noget sådan heler op kommer der ikke altid pigment bagefter. En anden mulighed kan være, at det kan være en svampeinfektion.

Nu skriver du ikke noget om, hvorvidt de hvide mærker sidder fast eller kan gnides bort. Kan det måske tænkes at fuglen har været i nærhede af noget der har sat sig fast på vokshuden ??

Jeg vil råde digt til holde øje med pletterne, hvis de breder sig skal du straks gå til dyrlæge med fuglen og få den undersøgt. Hvis det ikke forandres eller begynder at forsvinde synes jeg du skal se tiden an .

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg er en pige der har 2 søde og dejlige undulater (hanner), jeg har nu opdaget at den ene (den yngste) ofte har en masse afføring siddende i rumpen, den ene dag var der så meget at jeg tog ham ud og vaskede ham med kogt (lunkent) vand, det sad i store klumper, hvilket jeg syntes er syndt for ham. Nu er der igen noget, så er det jeg vil høre om i kan anbefale mig noget jeg kan vaske ham i, jeg har selv tænkt på babybadeolie tyndet op med vand, det burde vel bløde det lidt op, eller måske kamille?? Jeg skal måske lige nævne at han stadig er glad og tilfreds og spiser som han plejer..
Men jeg håber sådan at i har et godt råd, for jeg syntes det er syndt og ulækkert at han skal se sådan ud, jeg elsker mine dyr overalt på jorden..

Svar

I stedet for staks at  svare dig på ,hvad du kan vaske din undulat med, vil jeg hellere koncentrere mig om, årsagen til at afføringen sætter sig fast ved fuglens rumpe.  Ofte skyldes det at fuglen har lidt mave- / tarm katar, der giver en blød og klistret afføring der sætter sig i fjererne omkring rumpen . Hvis så fuglen så samtidig er lidt tyk, kan den ikke komme ned og rense sig. 

Derfor vil jeg anbefale dig, at du søger dyrlæge og får den undersøgt og får noget til at få afføringen normaliseret.  Dermed løser du problemet bedst for fuglen. Hvis du ikke har mulighed for at søge dyrlæge lige med det samme, kan du forsøge at give den et middel der er tarmregulerende , som f.eks BeneBac eller Zoolac, mange dyrlæger har disse produkter så prøv at spørge . 

Hvis du vasker fuglen vil jeg foretrække almindelig lunken vand.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en hun-undulat på ca. 3,5 år, som sidder og "tripper" på pinden hele tiden, dvs. den sidder meget uroligt. Den er livlig og spiser og drikker normalt. Jeg kan ikke se noget anderledes på den iøvrigt. Den bider sig lidt i fødderne indimellem og der er et lille, rødt mærke under den ene fod.

Jeg har en anden undulat, som har haft næbmider og er blevet behandlet for dette.

Jeg har ialt 4 undulater.

Svar

Når fuglen sidder meget uroligt på pindene kan det skyldes at den har ondt i benene eller fødderne . Det kan der være flere årsager til ,men når du nævner at du ser en lille rød plet under den ene fod kan dette være en form for ligtorn. Det vil sige der er komme et område på huden med hård hud som sidder og trykkes ind i foden .Dette kan gøre meget ondt og ofte ser vi af der støder betændelse til som forværrer situationen. En anden årsag kan også være begyndende urinsyregigt .   

Næbmider som din anden fugl har haft kan også brede sig til benene. Det er dog sjældent at se, at de kun er på benene og ikke på næbbet hos undulater. Hvis den undulat der havde næbmider, var sammen med de andre undulater og du kun har fik behandlet den angrebne,kan jeg ikke udelukke, at den fugl, der nu har benuro kan have mider. Hvis ikke alle i flokken blev behandlet vil jeg stærkt anbefale dig at få alle, også den der oprindelig havde smitten ; behandlet igen,  ellers vil du vedblive at have problemet .

Tilbage til uroen i benene. Her synes jeg det er vigtigt at du får undersøgt, hvad der er årsagen til problemet. I mellem tiden skal du se lidt på de siddepinde fuglen har. Det skal være pinde med mange foreskellige tykkelser og gerne med flere forskellige slags træ, derfor er naturpinde med sidegrene godt. Så kan fuglen selv finde ud, af hvor den sidder bedst og får mest hvile i benene . Du kan sammenligne med, at vi gerne skifter sko, når vi trætte i benene. Brug aldrig plastpinde, de er hårde,de er alt for ens og de er ofte glatte, således at fuglene skal bruge mange kræfter på at holde om disse pinde.

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en lille undulat, den er ikke mere en 14 uger gammel.
Vi købte den da den var 10 uger og der var den ret livlig, den pippede, legede med dens gynge og stige, men nu opfører den sig ret underligt, den pipper ikke mere, den leger ikke mere.
Dens afføring har været meget små klumper, men jeg har prøvet at smøre enden med olie og give den lidt i næbbet.
jeg synes ikke rigtigt at det har hjulpet.
Den spiser normalt, men jeg synes ikke rigtigt at den drikker!!
Hvad er der galt med den????

Svar

Der kan være flere årsager til din undulat er blevet trist og stille. Hvis den er syg bliver den stille,men da du siger at den æder normaltlyder ikke som den er syg.

Derfor tror jeg mere den er trist fordi den er blevet alene. Undulater er fra naturene side ikke indstillet på at være alene. De lever i store flokke og kvidre med hinnanden for hele tiden at være sikker på, at der er artsfælder i nærheden. Derfor bør man, efter min mening altid have mindst 2 fugle sammen.

Hvis man af en eller anden årsag ikke kan have det, kræver det, at den enlige fugl bliver snakket rigtig meget med. Den skal aktiveres hver dag. Den skal hver dag ud at flyve, og bruge sine vinger. Den skal  have fornyet sit legetøj , det der var sjovet at leget med den ene uge er det ikke sikkert den synes er sjovt næste uge . Den skal have noget at pille i og klatre i .

Tænk lidt over disse ting og se om ikke du kan få din undulat i humør igen.

 

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Hvad er egentlig den rette beskrivelse af sygdommen Patchego der rammer krumnæbbede fugle, og efter sigende skulle smitte ad luftvejene og være uhelbredelig ?

Svar

Den sygdom du du hentyder til må være Pacheoco´s sygdom,der er en virussygdom der angriber papegøjefugle. 

Det er en herpesvirus der udskillles via afføringen, senere er  virus i luften og dermed kan andre fugle indånde virus og blive smittet. 

Virus angriber leveren, som ødelægges.  Incubationstiden er ca 3-7 dage og fuglen får appetitløshed, diarré, gylpen , og i nogle tilfælde ses der også påvirkning af nervesystemet. 

Der er en dødelighed på ca 90 %. Noget af det lumske ved denne sygdom er at nogle fugle kan bære virus i sig og udskille virus uden de selv viser tegn på sygdommen

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Jeg har en undulat, jeg ved ikke hvor gammel han er, jeg fik ham af en skolekammerat som fandt ham.
Han er rimlig tynd(selv om han spiser meget). Har det noget at gøre med hans  race? Jeg ved ikke hvad for en race han er.
Han flyver ikke så meget han vil heller side oppe på mine højtaler. Er der noget galt med det?

Svar

Det er lidt svært at svare på om der er noget i vejen med din fugl. Men hvis du synes den er lidt tynd selv om den æder godt, så kan der godt være noget i vejen med den. Det kan være noget med dens stofskifte der ikke er som det skal være.

Det kan også være at den er ved at blive gammel.

Den bedste chance du har, for at få en vurdering på om der er noget i vejen med den, vil være at få den undersøgt hos en dyrlæge,  

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Spørgsmål

Vores høne har haft sin vinge snoet ind i noget snor, vi ved ikke hvor lang tid, mellem 2 - 12 timer, den har prøvet at rive sig løs (jeg viklede den ud), hvilket gør at vinge hænger ned på jorden. Vi går og håber på den kommer sig, for den ser ikke ud til at lide, den spiser og går rundt i haven (træder i vingen). men nu er der gået en uge, uden bedring- skal vi aflive den ?

Svar

Der kan være sket 2 ting med hønen .

1) den kan have fået en nerveskade på vingen , Det kan der ikke rigtig gøres noget ved, når der nu er gået omk 7 dage uden bedring, så vil den nåk ikke blive bedre.

2) Vingen kan være brækket og så skal den bindes op, eller på anden måde fikseres, for at få den til vokse sammen igen .

Derfor synes jeg I skal få en dyrlæge til at undersøge hønen og se, om der er noget der kan  gøres eller om den skal aflives .  

Dyrlæge Ingeborg Mølbak

Tilbage til Oversigt >>>>>> Til Fuglespørgsmål I