Reproduktion hos kat del 1

af dyrlæge Raiku Sarvå

 Udvikling

Den alder katte bliver kønsmodne i, varierer meget. Kattens race, årstiden den er født i, og miljøet, den lever i er nogle af de faktorer, der har indflydelse på, hvornår katten bliver kønsmoden. Killinger født om efteråret bliver hurtigere kønsmodne end killinger født om foråret. Det beror på at tiltagende dagslængde om foråret stimulerer kønsadfærd hos begge grupper af ungkatte, hvorimod killinger født om foråret er ungkatte om efteråret, hvor dagslængden er aftagende og virker dæmpende på kønsadfærd.

Hankatte udvikles langsommere end hunkatte og vil normalt blive kønsmodne i 8-12 måneders alderen. Det er i denne alder, spermieproduktionen begynder men unge hankatte kan begynde at strinte tidligere. Strintning kan i starten ligne simpel urenlighed, hvor katten pludselig begynder at urinere udenfor tissebakken. Hvis den er sammen med andre katte kan man i denne begynderfase også observere mere eller mindre vellykkede parringsforsøg.

Hunkattes første løbetid kan forekomme i alderen fra 4 mdr. til 1½ år, orientalske og lette racer tidligt, tunge racer og langhårskatte sent og huskattenes første løbetid falder som regel et sted midt imellem. Kønsmodne er hunkatte først når de fysisk er i stand til at gennemføre en normal drægtighed og det er ofte mere afhængig af legemsvægten end af alderen. Hvis en hunkat ikke bliver parret i en løbetid, vil der normalt ses gentagne, længerevarende løbetider med kortere og kortere intervaller. Det kan blive så slemt at der kun er en uge imellem løbetiderne, der varer 14 dage.

Hvis hunkatten ikke skal have killinger er den bedste løsning at få den steriliseret. Det man i dagligtale kalder sterilisation er faktisk en kastration, da man fjerner æggestokkene og helst også livmoderen. En steriliseret hunkat kommer ikke mere i løbetid. En voksen hunkat er sig selv igen på to, tre dage efter operationen og en ung hunkat restituerer sig på et par dage. Tidspunktet for sterilisation eller kastration er ikke afhængig om katten er kønsmoden eller ej. En hunkat behøver ikke gennemleve hverken sin første løbetid eller en drægtighed for at blive en god kat efter sterilisation.

P-pillerne kan anvendes på kort sigt til udsættelse af løbetid indtil sterilisation. Ved længere varende brug har p-pillerne mange og alvorlige bivirkninger. Der opstår risiko for forandringer i livmoder, livmoderbetændelse, sukkersyge og udvikling af svulster i mælkekirtlerne. Desuden bliver mange hunkatte ret irritable når de får p-piller.

En hankat behøver ikke være færdigvokset eller begyndt at strinte før kastrationen. Den bliver hverken mindre eller får smallere hoved af at blive kastreret tidligt. Kattens og dens hoveds størrelse og form er afhængig af arvelige faktorer og væksthormon, som produceres i hypofysen, en hormonproducerende vedhæng i hjernen, ikke af kønshormoner i testiklerne.

Det hanlige kønshormon, testosteron, har en effekt på væksten, den øger nemlig væksthastigheden men samtidig øger den hastigheden hvormed knoglernes vækstlinier lukkes og dermed er slutresultatet faktisk det modsatte end hvad de fleste tror. En hankat som er kastreret efter pubertet stopper med at vokse tidligere og bliver derfor mindre end en hankat som er kastreret før pubertet.

Når en hankat bliver kastreret fjerner man begge testikler. Kastrationen resulterer i at produktion af kønshormon stopper og de såkaldte sekundære kønskaraktærer, som er afhængige af en konstant produktion af testosteron enten udebliver eller bortfalder. De tykke "hankattekinder" og "tyrenakken" forsvinder langsomt uden testosteron, det samme gør hankattelugten i urinen. Hvis en hankat er begyndt at strinte før kastration er der ca. 20% risiko for at den fortsætter med at strinte efter kastration, derfor er det vigtigt at få operationen overstået inden hankattens strinteadfærd begynder for alvor.