banner_proto.jpg (9554 bytes)

Artikel

Mund og klovesyge.

- af Dyrlæge Jens Kai Knudsen, Næstvedegnens Dyrehospital

I forbindelse med rejse til England og andre lande, er der en risiko for at bringe smitte med til landet. Bla ved at bringe produkter fra klovbærende dyr med sig hjem, f.eks i form af madvarer. Dette er i forbindelse med det seneste udbrud i England også blevet forbudt.

Der er endvidere en mindre risiko for at bringe smitten med f. eks på sko eller tøj. Det kræver dog en lidt tættere kontakt, f.x et besøg i en besætning.

Skal man på besøg i en besætning vil jeg anbefale at bruge overtrækstøj og sko, samt kun bruge fodtøj der kan rengøres let bagefter. Jeg vil endvidere anbefale at holde sig fra andre besætninger mindst 48 timer efter.

Tager man disse forholdsregler- er risikoen for at bringe smitten med hjem meget lille.

Mund- og klovesyge angriber alle klovbærende dyr- som typisk begynder at savle meget og der kommer blærer eller sår i mundhulen. Der kommer også blærer i klovspalten på benene, som specielt på får og geder giver anledning til stor ømhed.

Derfor vil får og geder der angribes af sygdommen helst ligge ned hele tiden, og hvis de rejser sig står de med bagbenene inde under sig og bevæger sig helst ikke.

På grise ( som også er et klovdyr ) ses sygdommen typisk ved at de bliver lamme, foretrækker at ligge ned, og hvis de bliver tvunget til at bevæge sig er det kun forsigtigt , de skriger og har meget ondt.

I modsætning til køer/får og geder får grise sjældet blærer m.m. i munden.

De vilde klovdyr som hjorte kan også blive smittet, på dem er sygdommen som regel meget mild- og opdages derfor sjældent.

Ved mistanke om mund- og klovesyge skal dyrlægen kontaktes- og sygdommen anmeldes til de veterinære myndigheder.

Yderlig information kan søges på www.maff.gov.uk/animalh/diseases/fmd/default.htm