- af K.Kjærulff

Efter at børnene er flyttet hjemmefra, besluttede vi igen at få en hund – vi havde hund for 20 år siden – så vi mente, vi sagtens kunne huske, hvordan det var….!

Hvilken hund skulle vi vælge?

Vi besluttede at kigge på Dyrenes Beskyttelses internater for at se, om der skulle være en race, der ville passe til vore krav og muligheder. Det var der desværre ikke, så vi søgte racer via Internettet, der opfyldte kravene. Vi brugte fortrinsvis Dansk Kennel Klubs hjemmeside : http://www.dansk-kennel-klub.dk/

• Efter flere lange nætter med søgning fandt vi racen: Welsh Springer Spaniel, der iflg. racebeskrivelsen passede fortrinligt til os.

Vi opsøgte derefter vores kommende dyrlæge for at få gode råd om netop denne race. Det viste sig, at alle dyrlægepraksis yder denne form for rådgivning.

Dyrlægen fortalte, hvad vi kunne forvente af denne race, om der var arvelige eller andre problemer, vi kunne risikere at løbe ind i. Konklusionen var, efter en god og lang snak om vores ønsker, behov og forventninger, at udover meget motion/ aktivering og en lettere pelspleje, var det en god race til vores behov.

• Vi anbefaler alle kommende hundeejere at opsøge deres dyrlæge inden et køb, idet denne rådgivning er utrolig vigtig, både for ejeren men så sandelig også for hunden.

Hvor skulle vi købe den ?

Welsh Springer Spaniel er en hunderace, der er lidt overset i Danmark. Der menes at være ca. 600 af slagsen i hele landet. Der er derfor ikke så mange opdrættere i Danmark, så det var lidt vanskeligt at finde en i nærheden af København, der havde hvalpe, da vi gerne ville købe.

Det endte med, at vi fandt et såkaldt stueopdræt ved Stubbekøbing. Vi fik lavet en aftale om besigtigelse og det skulle senere vise sig at være en gensidig besigtigelse.

En mandag aften i juli kørte vi til Kennel Red & White for at se hvalpene – vi havde på det tidspunkt ikke endeligt besluttet, om det nu osse var den race, vi ville have.

Da vi ankom til opdrætteren – langt ude på landet – blev vi mødt af 8 hunde i alle størrelser, som gøende og logrende løb os i møde. Det var nogle utrolig venlige hunde uden at være voldsomme.

Da vi så hvalpene, var vi solgte. Men det var nu ikke noget, vi bestemte alene, for opdrætteren ville ikke øremærke en hund til os, før hvalpene var nogle uger ældre.

Opdrætteren, Birte Bjørn, ville først vide, hvad vi skulle bruge hunden til, hvordan vi boede, om vi havde hjemmeboende børn, hvordan vi arbejdede – altså hvor længe hunden skulle være alene hver dag, etc.

Vi følte, det var lige så svært at købe hund, som at adoptere et barn, men må samtidig sige, at det aftvang stor respekt om opdrætteren, idet ingen af hundene skulle ud til hjem, hvor man på forhånd kunne se, at der ville opstå problemer. Det betyder vel også, at opdrættet ikke foregår for at tjene flest mulig penge, men fordi det er en hobby, eller rettere noget man brænder for.

Vi slap igennem nåleøjet, men skulle komme 3 gange inden afhentningen, for at hvalpen skulle vænne sig til os og vice versa.

Købserfaringer

Vores konklusion på selve købet er, at opdrætteren er den vigtigste faktor i hele handelen, da den rigtige opvækst er alfa og omega, for at resten af hundelivet bliver til glæde både for hund og mennesker.

Vi har senere fået fortalt, at hvalpens første 8 uger er de vigtigste, at det er her hundens "personlighed" dannes og dermed danner fundamentet, hvorpå resten af hundelivet forløber.

Vi er overbeviste om, at der findes mange lignende opdræt i Danmark, men vi ved også, at der er mange såkaldte bur-opdræt, altså rent kommercielle opdrættere/ hundehandlere, som man bør gå i en stor bue udenom

Selve handelen foregik med Dansk Kennel Klubs standardkontrakt, øremærkning, stambog, vaccination, sunhedsattest etc., så vi var meget trygge ved at afhente vores hvalp, som i øvrigt blev navngivet Ludvig efter en fjern slægtning.

Med i prisen var 4 gange hvalpetræning forestået af opdrætteren på fire lørdage, efter at hvalpene var blevet 3 måneder gamle, så det forløb er vi midt i lige nu.

Den næste artikel vil beskrive vores første erfaringer, om Ludvigs integration de første par måneder i sit nye hjem i Dragør.