| Af Fagdyrlæge Finn BoserupCHERRY EYE.
Direkte oversat betyder dette jo "kirsebærøje", men det dækker over en sygdom
i blinkhinden - det 3. øjenlåg hos hunde, som jeg vil fortælle lidt om her.
For at øjet kan fungere normalt, er det meget vigtigt, at der hele tiden
produceres tårer. Hunden har 2 tårekirtler, der rundt regnet producerer halvdelen af
tårene
hver, så derfor er de lige vigtige. Den ene af disse tårekirtel sidder i hundens
blinkhinde.
Hovedsageligt hos hvalpe og unge hunde sker der en gang i mellem det, at denne kirtel
hæver, og bliver så stor, at den ikke kan være bag blinkhinden, men falder frem foran
blinkhindens kant.
Når denne tårekirtel sidder der, hæver den og bliver gevaldig rød, så det næsten
ligner et kirsebær, og derfor hedder sygdomme "kirsebærøje". at Selve øjet
bliver tit lidt irriteret.
Kun i meget få tilfælde falder kirtlen på plads af sig selv, og i alle de tilfælde,
hvor det ikke sker, så må den have hjælp til at komme på plads.
Denne hjælp får den i form af en operation, hvor kirtlen sættes tilbage på sin
naturlige plads, og med nogle tynde tråde sys fast her. Tidligere klippede man blot
kirtlen af, hvis den tittede frem, men da vi nu ved, at denne kirtel er ansvarlig for en
stor del af tåreproduktionen, er det en meget dårlig ide blot at fjerne den, for hvis
det sker, ja så fjerner man samtidigt halvdelen af hundens tårer.
Når hunden kommer lidt op i årene danner den lidt færre tårer, end den oprindeligt
gjorde.
Og her viser det sig så, at de hunde, som mangler denne tårekirtel i blinkhinden, de har
for få tårer, så deres øjne bliver uklare og de må have medicin resten af deres liv,
ja nogle må have lavet en speciel operation, hvor man flytter en spytgang op i øjet, for
på den måde at holde øjet fugtigt.
Så hvis din hvalp pludseligt i det ene eller i begge øjne får en rød hævelse i den
inderste øjenvinkel, ind mod næsen, så er det sandsynligvis sådant et cherry eye - og
så er det med at komme til dyrlæge, for jo tidligere man operere, jo bedre resultater
får man. Ikke sådan at forstå, at disse operationer skal udføres om natten eller om
søndagen, men der er ingen grund Til at vente 2-3 uger for at se, om det går i sig selv
igen, for det sker meget sjældent.
Finn Boserup
SpecVOphtahl
Bagsværd Dyreklinik
|